Der er plads til forbedring af demensudredning foretaget på danske hospitaler. I op imod hvert andet tilfælde lever udredningsprogrammet ikke op til nyere, evidensbaserede retningslinjer. Lægerne er i de fleste tilfælde i stand til at vurdere, om patienten er dement eller ej. Til gengæld kniber det med at vurdere, hvilken type demenssygdom, der er tale om. Kun i ca. hvert tredje tilfælde er klassifikationen af demenstype korrekt.
Resultaterne stammer fra en stikprøvekontrol baseret på 197
patientjournaler foretaget af læge Thien Kieu Thi Phung fra
Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet.
Flertallet (74%) af patienterne blev udredt af en specialist
(psykiater, geriater eller neurolog) indenfor demensområdet og de
resterende - overvejende indlagte patienter - fik diagnosen af
interne medicinere eller kirurger.
I de fleste tilfælde (87%) indeholdt journalen dokumentation for
en relevant sygehistorie vedrørende udviklingen af kognitive
vanskeligheder, hvorimod knap halvdelen (47%) af patienterne ikke
fik foretaget en neurologisk undersøgelse.
Samlet set levede udredningsprogrammet kun op til
evidensbaserede retningslinjer i godt halvdelen (51%) af sagerne.
Blandt den halvdel af sagerne, hvor udredningsprogrammet ikke
levede op til standarden, blev kun en mindre del (12%) henvist til
yderligere udredning.
Specialister indenfor demensområdet var generelt gode til at
vurdere, om patienterne var demente eller ej, idet diagnosen kunne
bekræftes i 95% af tilfældene. Demensdiagnoser stillet af læger fra
andre medicinske eller kirurgiske specialer kunne bekræftes i 71%
af tilfældene.
Præcis klassifikation af undertyper af demens har aldrig været
let, hvilket også afspejler sig i den aktuelle undersøgelse. For
demensspecialisternes vedkommende kunne knap halvdelen (48%) af de
specifikke demensdiagnoser bekræftes. For de øvrige specialers
vedkommende var succesraten nede på 0. Tilsyneladende skete der en
systematisk underdiagnosticering af Alzheimers sygdom og en
tilsvarende overdiagnosticering af vaskulær demens. Findiagnostik
af demens er - bogstaveligt talt - en sag for specialister.
Undersøgelsesdesign
I følge data fra to landsdækkende danske hospitalsregistre blev
4.682 patienter i løbet af anden halvdel af 2003 registreret med en
demensdiagnose for første gang. Heraf blev 200 journaler fra i alt
45 forskellige hospitaler tilfældigt udtrukket, hvoraf 197
journaler blev nøje gennemgået med udgangspunkt i aktuelle
evidensbaserede retningslinjer for udredning af demens.
Gennemgangen fokuserede på 8 aspekter af demensudredningen:
sygehistorie, kognitiv screening, psykiatrisk, somatisk og
neurologisk undersøgelse, hjernescanning, blodprøver og vurdering
af praktiske færdigheder (ADL). Endvidere blev de stillede
demensdiagnoser efterprøvet (valideret) på baggrund af
journaloplysninger og interview med patienter.
Kilder
Phung, T. K., Andersen, B. B., Hogh, P., Kessing, L. V.,
Mortensen, P. B., & Waldemar, G. (2007). Validity of dementia
diagnoses in the Danish hospital registers. Dement.Geriatr.Cogn
Disord., 24, 220-228.
Phung, T. K., Andersen, B. B., Kessing, L. V., Mortensen, P. B.,
& Waldemar, G. (2009). Diagnostic evaluation of dementia in the
secondary health care sector. Dement.Geriatr.Cogn Disord., 27,
534-542.