De direkte omkostninger forbundet med demens varierer betydeligt afhængigt af den enkelte patients demensgrad. Ved svær demens er udgiften f.eks. ca. fire gange højere end ved let demens.
Hvad koster demens
årligt?
Hvis der i Danmark er ca. 85.000 ældre med
demens, kan de samlede årlige direkte omkostninger anslås til i
omegnen af 9,5 milliarder kr. Hvis de indirekte omkostninger lægges
til, når den samlede årlige udgift op på ca. 16 milliarder kr. Som
følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i
antallet af demente, er der en risiko for, at udgifterne forbundet
med demens vil stige eksplosivt i de kommende
årtier.
Direkte omkostninger ved
demens
Til direkte omkostninger (formal
care) regnes udgifter til omsorg, plejeboliger, dagtilbud,
behandling, lægebesøg, hospitalsindlæggelser, m.v. Kun ca. 5% af
disse omkostninger menes at gå til diagnostik og medicinsk
behandling. Den gennemsnitlige direkte omkostning kan opgøres til
ca. 100.000 - 112.000 kr per patient årligt (i
2010).
Indirekte omkostninger ved
demens
Indirekte omkostninger forbundet med demens
udgøres af ulønnet eller 'gratis' pleje ydet af pårørende, tabt
arbejdsfortjeneste hos pårørende m.v. (informal care). De
indirekte omkostninger er vanskelige at måle og opgøre, men
undersøgelser fra bl.a. Sverige tyder på, at det i Danmark må dreje
sig om gennemsnitligt ca. 71.000 - 74.000 kr per patient
årligt.
Gustavsson, A., Svensson, M., Jacobi, F., Allgulander, C., Alonso,
J., Beghi, E. et al. (2011). Cost of disorders of the brain in
Europe 2010. Eur.Neuropsychopharmacol., 21,
718-779.
Wimo,
A. & Prince, M. (2010). World Alzheimer Report 2010. The
Global Economic Impact of Dementia London: Alzheimer's Disease
International.