Værgemål er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for personer, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tage vare på deres økonomiske og/eller personlige forhold. Værgen kan beskikkes, når der er tale om en sygdom, der påvirker personens handleevne, og når der er et behov for værgemålet.
Hvilke former for værgemål findes der?
- Det skræddersyede værgemål (Værgemålsloven § 5), hvor personen
bevarer sin myndighed, men blot får beskikket en hjælpeperson til
at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare.
Værgemålet kan beskikkes til varetagelse af personlige forhold,
helt eller delvis og/eller til varetagelse af økonomiske forhold
helt eller delvis. Anmodning om skræddersyet værgemål sendes til
statsforvaltningen.
- Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne
(Værgemålsloven § 6), hvor personen umyndiggøres i økonomisk
henseende og mister sin stemmeret. Dette omfatter hele økonomien.
Denne form for værgemål kan kun beskikkes, når der er fare for, at
omgivelserne vil udnytte personen økonomisk, eller hvis personen
forvalter sin økonomi til skade for sig selv. Anmodning om denne
form for værgemål sendes til byretten.
- Samværgemål (Værgemålsloven § 7), hvor personen bevarer sin
myndighed, men efter egen anmodning får beskikket en hjælpeperson
til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i
samværgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til
statsforvaltningen.
Hvem kan anmode om et værgemål?
Personen kan selv anmode om værgemål. Herudover kan ægtefælle,
samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller andre
blandt de nærmeste anmode om et værgemål. Er den nærmeste pårørende
en god ven eller veninde, kan vedkommende også anmode om et
værgemål.
Når det gælder samværgemål, er det kun personen selv, der kan
anmode om værgemålet.
Endelig kan kommunen, regionen, statsforvaltningen og
politimesteren anmode om et værgemål.
Denne anmodningskompetence for kommunen kan bl.a. anvendes, hvis
kommunens medarbejdere bliver opmærksomme på, at fx familie til den
demente udnytter vedkommende økonomisk.
Hvis det ikke lige er familien, der er problemet, bør kommunen
altid inddrage familien forud for anmodning om værgemål, idet
værgebeskikkelse stadig for mange er et vældigt stort skridt at
tage, og nogle opfatter det ligefrem ydmygende for den demente at
få beskikket en værge.
Hvis der skal anmodes om et værgemål, kan man downloade et
anmodningsskema på: http://www.statsforvaltning.dk/.
Hvem kan være værge?
Et familiemedlem eller en god ven/veninde kan blive værge, hvis
vedkommende har lyst til at påtage sig opgaven.
Man kan også få beskikket en fast værge, der er ansat af
statsforvaltningen, men som oftest betales af personen under
værgemål.
Endelig kan der beskikkes en advokat, revisor eller lignende
fagperson som værge. Dennes honorar betales også oftest af personen
under værgemål.
Bliver man værge for sin syge ægtefælle, og er der fælleseje i
ægteskabet, bliver man som værge underlagt de almindelige regler om
anbringelse og forvaltning af formuen og kontrol med værgen. Dette
er ikke tilfældet, hvis en anden end den raske ægtefælle bliver
værge, idet den raske ægtefælle og værgen sammen skal stå for den
fælles økonomi.
En medarbejder i kommunen, der har med den demente at gøre, bør
ikke også være værge for vedkommende.
Hvem kontrollerer værgen?
Værgen kontrolleres af statsforvaltningen. Omfatter værgemålet
en formue over 75.000 kr., skal en forvaltningsafdeling
administrere den. Det er nøje reguleret, hvordan midler omfattet af
et værgemål kan investeres, og værgen skal have statsforvaltningens
godkendelse til at bruge af formuen samt til større dispositioner.
Værgen har pligt til at føre regnskab over de midler, han
administrerer. Der er ingen speciel kontrol med en personlig
værge.
Hvis en værge ikke varetager interesserne for personen under
værgemål, kan enhver henvende sig til statsforvaltningen og gøre
dem opmærksom på problemet. Statsforvaltningen har herefter pligt
til at undersøge værgens arbejde.