Handleevne

Ved handleevne forstås evnen til at varetage egne anliggender på en fornuftig måde og med den fornødne dømmekraft i situationen.

Tabet af handleevne sker ikke fra dag til dag, men typisk over et langt forløb. Den demente kan miste handleevnen hurtigt vedrørende den økonomiske varetagelse, men bevare den langt hen i sygdomsforløbet omkring de personlige forhold eller omvendt. Handleevnen kan også variere gennem sygdomsforløbet med gode perioder uden problemer iblandet andre perioder, hvor den demente ikke kan overskue, forstå og varetage egne forhold.

Vurdering af en persons handleevne

Vurdering af en dement persons handleevne bør altid være en konkret og aktuel vurdering, da de forskellige demenssygdomme udvikler sig forskelligt både symptom- og tidsmæssigt, og da mange andre faktorer kan spille ind i den dementes tilstand, fx anden sygdom, manglende væske, træthed eller stress og uro. Når man som fagperson skal vurdere, om den demente har handleevne i behold i en given situation, må man forholde sig til den dementes evne til at forstå, det man forklarer, evne til selv at drage konklusioner på spørgsmålet/problemstillingen og til selv at overskue eventuelle konsekvenser af de mulige løsninger. Man kan opleve, at den demente ikke kan huske, at man har talt sammen om et spørgsmål/problem tidligere, men den demente drager alligevel de samme konklusioner som sidst.

En del af vurderingen af handleevnen relaterer sig til personens dømmekraft. Også her kan en demenssygdom påvirke, så den demente mister indsigten i sin egen sygdom og dens følger, og dermed har større risiko for at træffe beslutninger, der ikke er til gavn for ham/hende, eller måske er direkte skadelige for vedkommende, fx kan nogle demente forære alle deres penge bort, så de ikke har til de faste udgifter, eller de kan nægte at modtage hjælp, selv om de i realiteten ikke længere kan klare sig selv.