SkipNavigation


Sekundær navigation

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for en behandlingssituation

Videregivelse af fortrolige oplysninger uden for en behandlingssituation kan som hovedregel kun ske med patientens samtykke (skriftligt, gyldigt i 1 år).

Er patienten dement og uden handleevne kan en værge give samtykke på hans/hendes vegne. Nærmeste pårørende kan ikke give samtykke på den dementes vegne i denne situation.

Der er enkelte undtagelser til kravet om at indhente samtykke fra patienten:

1. Når det fremgår af en anden lovgivning at oplysningen skal videregives.

2. Når videregivelse af oplysninger er nødvendig for berettiget varetagelse af almene interesser eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. I denne situation må man nøje vurdere om hensynet til den demente patients krav på tavshed fra personalets side opvejes af hensynet til andre eller til patienten selv. Patienten skal snarest muligt orienteres om videregivelsen og formålet med den.

3. Når videregivelse af oplysningen er nødvendig for at en anden myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør om videregivelse af oplysningen er berettiget i forhold til ovennævnte undtagelser.

Sidst opdateret 04.01.2011