Selv om man som sundhedspersonale har tavshedspligt, kan der opstå situationer, hvor det kan være fornuftigt og/eller nødvendigt at videregive helbredsoplysninger om den demente patient.
Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra patienten kan der
videregive både helbredsoplysninger, private oplysninger og
oplysninger om fortrolige forhold til andre sundhedspersoner, når
det sker i forbindelse med behandlingen af patienten.
En dement patient, der stadig kan forstå hvad spørgsmålet angår
og kan forholde sig fornuftsmæssigt til det, kan selv give
samtykke.
En dement patient, der ikke længere kan varetage sine interesser
på helbredsområdet, kan heller ikke længere give et juridisk
gyldigt samtykke, derfor er det nærmeste pårørende eller en værge
med kompetence på helbredsområdet, der kan give samtykke i
stedet.
Protesterer den demente patient mod videregivelsen, kan hverken
den nærmeste pårørende eller værgen give samtykke hertil.
Det skal altid dokumenteres i journalen, hvilken information der
er givet og at samtykke til videregivelse af oplysninger er
indhentet. Skriv også hvilke oplysninger, der må videregives til
hvem.
Der er nogle få undtagelser til kravet om at
indhente samtykke fra patienten, det er følgende:
1. Når det er nødvendigt at videregive oplysninger af hensyn til
et aktuelt behandlingsforløb og det sker under hensyn til
patientens interesser og behov. Patienten kan dog til enhver tid
frabede sig videregivelsen af oplysninger.
2. Når der er tale om et udskrivningsbrev fra en
sygehuslæge eller en privat ansat læge til patientens praktiserende
læge/speciallæge. Patienten kan dog til enhver tid frabede sig
videregivelsen af oplysninger.
3. Når videregivelse af oplysninger er nødvendig for
berettiget varetagelse af almene interesser eller af væsentlige
hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. I denne
situation må man nøje vurdere om hensynet til den demente patients
krav på tavshed fra personalets side opvejes af hensynet til andre
eller til patienten selv. Patienten skal snarest muligt orienteres
om videregivelsen og formålet med den.
4. Når videregivelse sker til patientens praktiserende læge
fra en læge, der virker som stedfortræder for ham.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig
oplysning, afgør om videregivelse af oplysningen er berettiget i
forhold til ovennævnte undtagelser.