Stedfortrædende samtykke til behandling

For demente patienter, der varigt mangler evnen til at give samtykke til behandling, kan nærmeste pårørende indtræde i den dementes sted for at få information og give samtykke eller takke nej til behandling. Har den demente fået beskikket en personlig værge med kompetence i helbredsspørgsmål, kan værgen varetage den dementes interesser i behandlingssituationen.

Det er sundhedspersonen, der i den konkrete situation, afgør, hvem der må betragtes som nærmeste pårørende.

Finder sundhedspersonen, at den pårørende eller værgen ikke varetager den dementes interesser, kan embedslægen/ Sundhedsstyrelsen inddrages i spørgsmålet.

Er der hverken pårørende eller værge, kan en påtænkt behandling alligevel iværksættes, hvis en anden sundhedsperson, der ikke har eller skal have med behandlingen at gøre, tilslutter sig dette. Det gælder dog ikke for mindre indgribende behandling med hensyn til omfang og varighed, fx temperaturtagning, skiftning af sårforbinding.

Den demente skal altid informeres og inddrages i drøftelserne i det omfang, det kan lade sig gøre. Hvis den demente kommer med relevante tilkendegivelser i den aktuelle situation, skal de respekteres.

Også ved stedfortrædende samtykke skal det skrives i journalen, hvilken information der er givet til hvem samt om den pårørende/værgen har givet samtykke eller ej.

Der er enkelte områder, der er undtaget fra pårørende/værges stedfortrædende samtykke, fx stillingtagen til livsforlængende behandling og behandling med blodprodukter.