Rådgivning og støtte

Det fremgår klart af den danske lovgivning, at kommunerne har en forpligtelse overfor borgere med bl.a. nedsat psykisk funktionsevne, fx forårsaget af demenssygdom. Denne forpligtelse kan både være af opsøgende, forebyggende, rådgivende og støttende art.

Formålet med den kommunale indsats efter den sociale lovgivning er:

1. At forebygge forværring af problemerne.

2. At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.

3. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, omsorg og pleje.

4. At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.

Med den nuværende mulighed for tidlig diagnosticering af demenssygdomme er tilbud om rådgivning af demente og deres pårørende et væsentligt trin for at nå ovenstående formål for indsatsen overfor den enkelte demente og familien.

Kommunens tilbud om rådgivning til demente skal bidrage til at forebygge eller forhindre en forværring af den dementes situation. Tilbuddet om rådgivning skal omfatte hele den dementes situation. Hvis kommunens medarbejdere ikke har viden nok på nogle af de områder, der er relevante for den demente, så skal kommunen kunne henvise til en anden myndighed eller instans.

Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte nære pårørende til demente, fx ægtefælle eller andre nære personer, der indgår i den dementes netværk. Jo længere henne i demensforløbet, jo mere vil det formodentlig være den pårørende frem for den demente selv, der har behov for rådgivning og fast kontakt til kommunens personale.

Kontakt med borgeren tidligt i sygdomsforløbet giver mulighed for at inddrage den demente selv i, hvordan fremtidens støtte og hjælp skal tilrettelægges, men det kræver selvfølgelig løbende rådgivning om, hvilke muligheder den demente har.  Nogle af de områder den demente og den pårørende kan have behov for rådgivning om, kan fx være:

• Sygdommen og dens udvikling
• Job, pension mv.
• Varetagelse af økonomien i fremtiden
• Varetagelse af personlige forhold i fremtiden
• Kommunens tilbud om hjælp og støtte nu og i fremtiden
• Hvordan sikres et selvstændigt og aktivt liv længst muligt
• Plejetestamente og livstestamente mv.

På  Servicestyrelsens hjemmeside findes en afprøvet model for rådgivning og støtte til demente tidligt i sygdomsforløbet og deres nærmeste pårørende samt skriftligt informationsmateriale målrettet den individuelle rådgivning af demente.

Det kan kun anbefales, at man fra kommunens side tilstræber en fast kontaktperson (eller nogle få faste), der kan varetage den løbende kontakt til den demente og den pårørende og sikre kommunikationen med de forskellige afdelinger i kommunen. En fast kontaktperson vil få mulighed for at lære den demente og den pårørende at kende, vil kunne følge udviklingen i demensforløbet og vil dermed også kunne være med til at sikre, at den tilbudte støtte og hjælp hele tiden tilpasses til sygdommens aktuelle stadie.

Når man rådgiver og informerer mennesker med demenssygdom selv tidligt i forløbet, er det vigtigt at være opmærksom på de hukommelses-, koncentrations- og forståelsesmæssige problemer, der kan være en følge af sygdommen allerede tidligt i forløbet. Rådgivningen bør derfor tilpasses den enkelte dementes aktuelle formåen. Også derfor vil det være en fordel med en fast person, der står for rådgivningen og helst en person med faglig viden om demenssygdomme og følgerne heraf.

Det vil være en uvurderlig hjælp for at sikre en helhedsorienteret indsats overfor den demente, at kommunens kontaktperson lærer den demente at kende allerede tidligt i forløbet og kan følge med gennem hele sygdomsforløbet. Dette giver mulighed for at lære den dementes egne ønsker til fremtiden at kende, og den tidlige kontakt kan formodentlig gøre det lettere at sikre den rette støtte og hjælp til den enkelte demente senere i forløbet samt sikre et godt samarbejde med den pårørende gennem hele forløbet.