Ved at udstede en fuldmagt kan man give en anden person mulighed for at handle på ens vegne.
Fuldmagter bruges i praksis både vedrørende økonomiske og
personlige forhold. Det kan fx handle om at hente en pakke på
posthuset, at hæve et fastsat beløb på ens konto i banken, at
indhente oplysninger om én hos den praktiserende læge eller på et
sygehus. Fuldmagter kan også bruges til at varetage hele økonomien
for et andet menneske, herunder indgå økonomiske aftaler med bank,
kreditforeninger mv. De økonomiske fuldmagter er omfattet af lov om
aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Der er ingen
særlovgivning om fuldmagter på det personlige område.
En fuldmagt kan formuleres, så den kun gælder til en enkelt
handling, eller så den gælder indtil videre.
Hvem kan udstede en fuldmagt?
Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en gyldig
fuldmagt. Det forudsætter, at man kan forstå indholdet i fuldmagten
og konsekvenserne af at udstede fuldmagten. Det er den person, der
modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på
baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er ikke lovligt at
presse eller tvinge en person til at udstede en fuldmagt.
Man kan opleve, at fx banker ønsker at få dokumenteret udstederens
handleevne ved to vidners underskrift. Mange banker har i øvrigt
deres egne fuldmagtsformularer.
Hvornår ophører en fuldmagt?
Hvis fuldmagten er udstedt til et enkelt hverv, så ophører den,
når dette hverv er fuldført.
Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den, når
udstederen trækker fuldmagten tilbage. Også tilbagetrækning af en
fuldmagt kræver, at man har handleevnen i behold.
Herudover ophører en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver kommer under
værgemål og bliver frataget den retlige handleevne, går konkurs
eller dør.
Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden at få frataget den
retlige handleevne, kan værgen trække fuldmagten tilbage, hvis den
gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at
varetage.
En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister
sin handleevne, fx pga. en demenssygdom. Det er på denne baggrund,
at mange pårørende til demente uden problemer kan blive ved med at
varetage økonomien for den demente. Ofte har den demente i tide
oprettet fx en bankfuldmagt til ægtefælle eller andre, og
fuldmægtigen kan derfor fortsætte med at varetage den daglige
økonomi, også efter at den demente har mistet handleevnen på det
økonomiske område og ikke længere kan følge med i og kontrollere
fuldmægtigens arbejde. Dette er lovligt, og kommunen har kun grund
til at blande sig, hvis der er begrundet mistanke om, at
fuldmægtigen ikke varetager den dementes interesser. I denne
situation kan kommunen anmode om et økonomisk værgemål til den
demente.
Hvem kontrollerer brugen af fuldmagter?
Fuldmagtsgiver skal selv kontrollere, at fuldmægtigen varetager
forholdene, som han/hun gerne vil have det. Der er ingen offentlig
kontrol med brugen af fuldmagter.
Hvis man som fuldmægtig varetager økonomien for en anden person, er
det en god idé at udarbejde et regnskab og gemme bilag, så man kan
dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt
skulle opstå tvivl om det.
Engangsfuldmagt
Skal plejepersonale gå i banken for en borger, bør man altid kun
bruge en engangsfuldmagt.
Det betyder, at plejepersonale ikke kan varetage bankforhold for
demente, der har mistet handleevnen på det økonomiske område, idet
den demente ikke længere gyldigt kan udstede en engangsfuldmagt. I
denne situation må der iværksættes et andet grundlag for den
økonomiske varetagelse, fx pensionsadministration eller økonomisk
værgemål.