Ved at udstede en fremtidsfuldmagt (kaldes også generalfuldmagter) kan man give en anden person vidtrækkende mulighed for at handle på ens vegne, enten med det samme, eller hvis man en dag ikke længere selv kan tage vare på sine forhold, fx pga. sygdom.
En fremtidsfuldmagt er dermed en form for udstrakt
selvbestemmelse, idet fx en person med demenssygdom i tidligere
stadie selv kan beslutte og sikre, hvem der skal varetage
hans/hendes forhold, den dag den demente ikke længere kan klare
dette selv. Den demente kan også give fuldmægtigen anvisninger på,
hvordan han/hun vil have varetaget forholdene.
Man kan bruge en fremtidsfuldmagt til at sikre varetagelse af hele
eller dele af det økonomiske område, i så fald er fuldmagten
omfattet af aftalelovens regler og brugen heraf for mennesker uden
handleevne er anerkendt af domstolene. Mange bruger også en
fremtidsfuldmagt til at sikre varetagelse af de personlige forhold,
men det er uvist, hvor vidtrækkende en personlig fremtidsfuldmagt
kan være, og der er ingen særlovgivning eller domstolspraksis
herom.
Hvem kan udstede en fremtidsfuldmagt?
Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en
fremtidsfuldmagt. Det betyder, at man skal kunne forstå indholdet i
fuldmagten og konsekvenserne af at udstede den. Det er den person,
der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på
baggrund af en gyldigt udstedt fremtidsfuldmagt. Det er ikke
lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en
fremtidsfuldmagt.
Hvordan oprettes en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt kan enten oprettes for notaren eller med to
vidners underskrift på, at udsteder har sin handleevne i behold på
tidspunktet for oprettelsen.
Man kan godt selv formulere sin fremtidsfuldmagt, så den passer til
de forhold, man ønsker varetaget, men det anbefales at henvende sig
til en advokat og få rådgivning omkring oprettelsen af
fuldmagten.
Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt kan trækkes tilbage, så længe udstederen har
handleevnen i behold.
Da en fremtidsfuldmagt oftest oprettes længe før, den skal bruges,
er det en god idé løbende at holde øje med, om fuldmagtens indhold
nu også svarer til det, man ønsker, og at den eller de personer,
der er indsat som fuldmægtige, stadig er den/dem, man ønsker skal
varetage forholdene engang i fremtiden.
En fremtidsfuldmagt ophører, hvis man går konkurs, kommer under
værgemål og bliver frataget den retlige handleevne eller dør.
Kommer man under værgemål uden at blive frataget den retlige
handleevne, kan værgen trække fremtidsfuldmagten tilbage, hvis den
gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at
varetage.
Hvem kontrollerer brugen af
fremtidsfuldmagter?
Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fremtidsfuldmagter.
Man kan dog i selve fuldmagten indsætte et krav om, at et regnskab
skal godkendes, fx af andre familiemedlemmer eller en
revisor.
Man kan også vælge at indsætte flere personer til sammen at
varetage forholdene, så de på den måde kan kontrollere hinanden. I
den situation skal man dog være opmærksom på, at ved frafald af den
ene af de personer, der har fuldmagt, kan fremtidsfuldmagten ikke
længere bruges.
Varetager man en anden persons forhold på baggrund af en
fremtidsfuldmagt, er det altid en god idé at føre regnskab og gemme
bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der
på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det.
Fremtidsfuldmagter på det personlige område
Mange demente inddrager også personlige forhold, når de opretter
fremtidsfuldmagter, men da disse fuldmagter ikke er omfattet af en
særlig lovgivning, og da de heller ikke er blevet vurderet ved
domstolene, er det endnu uvist, hvor vidtrækkende en personlig
fremtidsfuldmagt kan være. I praksis er det meget forskelligt, om
myndighederne respekterer en dement persons tilkendegivelser på det
personlige område i en fremtidsfuldmagt. Oftest handler
tilkendegivelserne i en personlig fremtidsfuldmagt om, at fx en
ægtefælle skal have adgang til at varetage den dementes interesser
overfor kommunen i forbindelse med tilbud efter serviceloven mv. Er
der ingen ægtefælle kan en tilkendegivelse i en fremtidsfuldmagt
være med til at hjælpe kommunen i forhold til, hvem den demente
selv i sin tid har opfattet som sin nærmeste pårørende og ønsket
som interessevaretager.