Til forsiden

Udredning og diagnostik

Diagnosen vaskulær demens forudsætter tilstedeværelsen af relevante vaskulære forandringer (infarkter, blødninger, leukoaraiose) påvist ved hjælp af CT- eller MR-scanning af hjernen. Endvidere skal symptomerne kunne forklares ud fra de cerebrovaskulære forandringers placering og omfang.

Som ved udredning af andre demenssygdomme bør der optages en grundig sygehistorie fra patient og pårørende. Endvidere bør der udføres en form for kort kognitiv testning og vurdering af praktisk funktionsevne (ADL) og eventuelle neuropsykiatriske symptomer. Der bør udføres mindst én strukturel scanning. CT er ofte tilstrækkelig, men MR-scanning har højere sensitivitet for vaskulære forandringer, og mikroblødninger er kun synlige med blodfølsomme MR-sekvenser.

Fazekas' skala er en ofte benyttet visuel skala til graduering af vaskulære hvid substans-forandringer.

Der er endnu ikke udviklet rygmarvsvæskemarkører for vaskulær demens, men sådanne markører (fx beta-amyloid, tau) kan eventuelt anvendes differentialdiagnostisk i forhold til Alzheimers sygdom. Dog kan tau målt i rygmarvsvæsken være abnormt forhøjet i ugerne efter et cerebralt infarkt.

Diagnose

Diagnosticering vanskeliggøres bl.a. af, at man ved scanning af ældre mennesker uden symptomer på demens ofte finder småinfarkter ('stumme' infarkter) og/eller leukoaraiose i lettere grad. Mindre vaskulære læsioner kan således være uden klinisk relevans.

Vaskulær demens vil ofte være forudgået af tilfælde af forbigående, pludseligt opståede neurologiske udfald (transitorisk cerebral iskæmi; TCI), f.eks. i form af sprogforstyrrelser, lammelse, styringsbesvær eller synsfeltudfald, der forsvinder igen indenfor et døgn.

Ved diagnosticering af vaskulær demens anbefales det at anvende kriterier udarbejdet af the International Society for Vascular Behavioral and Cognitive Disorders (VASCOG). VASCOG-kriterierne anvender begrebet 'vaskulær kognitiv lidelse', der i modsætning til vaskulær demens dækker hele spektret af kognitiv svækkelse forårsaget af cerebrovaskulær sygdom, der går fra svær forringelse – svarende til demens – til let forringelse, som kaldes mild cognitive disorder.

For at opfylde kriterierne for vaskulær kognitiv lidelse skal tilstanden for det første opfylde diagnosekriterier for demens (svær neurokognitiv lidelse) eller mild cognitive disorder og der skal for det andet foreligge dokumentation for overvejende vaskulær ætiologi som årsag til den kognitive forringelse.

Alternativt kan de såkaldte NINDS-AIREN (the National Institute of Neurological Disorders' og Association Internationale pour la Recherché et l'Enseignement en Neurosciences) kriterier anvendes.

Senest opdateret: 23. juni 2017