Til forsiden

Forekomst og risikofaktorer

Vaskulær demens er - efter Alzheimers sygdom - den næsthyppigste demensform.

Forekomsten af vaskulær demens er omdiskuteret, idet andelen varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse. Usikkerheden skyldes dels, at vaskulær demens refererer til et spektrum af sygdomstilstande, og dels at blandingsformer af vaskulær demens og Alzheimers sygdom (mixed dementia) er almindelige.

Et europæisk ekspertpanel (Dementia UK, 2007) anslår, at vaskulær demens i ren form udgør op imod 17 % af alle demenstilfælde. Medregnes blandingsformer, kommer den samlede forekomst måske op over 25 % af alle demenstilfælde (Se: Forekomst og fordeling).

Risikofaktorer for vaskulær demens har et betydeligt overlap med risikofaktorer for både Alzheimers sygdom og hjerte-karsygdom. Hvis noget er dårligt for hjertet, er det sandsynligvis også dårligt for hjernen:

  • for højt blodtryk (hypertension)
  • for meget kolesterol i blodet (hyperkolesterolæmi)
  • hjerteforkammer-flimren (atrieflimren)
  • rygning
  • en stillesiddende livsstil / mangel på motion
  • fedme
  • type 2 diabetes (sukkersyge)

Viden om risikofaktorer stammer bl.a. fra befolkningsundersøgelser, hvor man har set på sammenhængen mellem f.eks. blodtryk eller kolesterol midt i livet og senere udvikling af vaskulær demens. Også tidligere apopleksi samt depression sent i livet øger risikoen for vaskulær demens.

Forekomsten af vaskulær demens øges med alderen, men sammenhængen med alder er svagere end for Alzheimers sygdom.

Forekomst

I befolkningsundersøgelser ses stor variation i forekomsten af vaskulær demens. Det er uklart, om risikoen for vaskulær demens er associeret med køn. Figuren viser sammenlagte prævalensrater fra flere undersøgelser.

Senest opdateret: 22. juni 2017