Til forsiden

Ængstelse og angst ved demens

Mange demente generes af en tendens til ængstelse, bekymring og utryghed. Det kan være bekymringer over helbredet, økonomien, fremtiden, bortkomne ejendele, aftaler, over at blive forladt, m.v.

Vigtige personlige ejendele som nøgler, pung, taske, briller, mobiltelefon og buskort er notorisk vanskelige at holde styr på, og den demente kan gøre sig mange bekymringer herom og bruge megen tid på at finde sine ting frem eller spørge, hvor de er henne.

Da det også er svært at holde styr på aftaler, vil nogle demente 'overkompensere' ved hele tiden at spørge, hvornår de har en bestemt aftale, eller ved at tage overtøj på flere timer før, de skal ud ad døren. Denne forventningsuro kaldes også for 'Godots syndrom' efter et skuespil af Samuel Beckett.

Efterhånden som den episodiske hukommelse forsvinder, bliver den demente i højere grad henvist til at leve i nuet. Fortid og fremtid forsvinder og det, der bliver tilbage, er situationen her og nu. Manglen på tidsperspektiv og bundethed til nuet ligger måske til grund for angsten for at blive forladt og angsten for at være alene, som mange demente udviser.

Angst kan forekomme som reaktion på, at den demente ikke forstår, hvad der foregår. F.eks. kan badning virke skræmmende eller blive opfattet som et overgreb, hvis den demente ikke længere forstår meningen med at blive klædt af og få vand på kroppen.

Senest opdateret: 09. juni 2016