Evnen til at tælle mønter og sedler sammen, kontrollere byttepenge når man køber ind, forstå et kontoudtog eller betale en regning forudsætter basale regnefærdigheder, som de fleste opfatter som selvfølgelige.
Begyndende svigt i evnen til at regne og håndtere
pengesager kan udgøre et tidligt forvarsel om udvikling af demens.
I forbindelse med demensudredning er det ofte relevant at spørge,
om der er sket en mærkbar forringelse af evnen til at overskue og
håndtere
pengesager.
En simpel vurdering af regnefærdighed indgår i mange kognitive
screeningstests. Resultatet af en regneprøve kan i praksis være
svært at vurdere, da der også hos raske ældre ses betydelig
variation i evnen til f.eks. hovedregning. Præstationen på en
regneopgave bør derfor altid vurderes ud fra, hvad man ville
forvente på baggrund af den undersøgtes uddannelse og tidligere
erhverv.
- Vogel A, Stokholm J. Demens - Alzheimers sygdom, Lewy body
demens og frontotemporal demens. In: Gade A, Gerlach C, Starrfeldt
R, Pedersen PM, eds. Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund,
2009:336-358.
Selskabet
Danske Neuropsykologer
Sidst opdateret 29.07.2011