Evnen til at overskue og bedømme en situation, lægge en plan, udvælge en passende respons blandt flere mulige, tage initiativ til at udføre planen, hæmme irrelevante impulser samt vurdere om resultatet lever op til målsætningen, kaldes under ét for styringsfunktioner eller eksekutive funktioner.
Eksekutive funktioner er komplekse kognitive færdigheder,
der overvejende understøttes af pandelappernes funktion, men som
også involverer flere andre områder af hjernen i et samarbejdende
netværk.
Demens medfører stort set altid svækkelse af de eksekutive
færdigheder i større eller mindre grad. Dømmekraften forringes,
situationsfornemmelsen bliver mere usikker, patienten bliver mindre
målrettet, mindre vedholdende, udviser mindre initiativ, ringere
impulskontrol eller får sværere ved gøre ting færdige.
Ved Alzheimers sygdom forekommer diskrete
tegn på svigtende eksekutive funktioner ofte allerede tidligt i
forløbet. Undertiden overses eller bortforklares begyndende
eksekutive vanskeligheder, idet problemerne opfattes som udtryk for
lettere depression, for omstillingsvanskeligheder i forbindelse med
ophør af arbejdslivet eller
andet.
Svigt i eksekutive funktioner ses ved de
fleste demenssygdomme. Ved frontotemporal demens udgør svigt
i eksekutive funktioner et kernesymptom sammen med ændringer i
personlighed og adfærd. Det manglende overblik betyder f.eks., at
patienterne ikke er i stand til at gennemføre komplekse
arbejdsopgaver. De hænger fast i irrelevante detaljer og bevæger
sig ud ad en tilfældig tangent. De får svært ved at 'holde flere
bolde i luften ad gangen' (simultankapacitet) og får sværere ved at
overskue konsekvenserne af egne og andres
handlinger.
Eksekutive funktioner kan også påvirkes af
forbigående faktorer som træthed, stress, medicin, alkohol, m.v.
Endvidere er der en vis sammenhæng mellem begavelse og eksekutive
funktioner.
- Vogel A, Stokholm J. Demens - Alzheimers sygdom, Lewy body
demens og frontotemporal demens. In: Gade A, Gerlach C, Starrfeldt
R, Pedersen PM, eds. Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund,
2009:336-358.
Selskabet
Danske Neuropsykologer
Sidst opdateret 29.07.2011