Episodisk hukommelse

Episodisk hukommelse kan defineres som specifikke, personlige erindringer, der er knyttet til tid og sted. Episodisk hukommelse er f.eks. at kunne huske en samtale, man har haft for nylig, en besked, man har modtaget eller aktuelle nyheder, man har hørt i radio eller TV.

Episodisk hukommelse forringes som regel tidligt i forløbet ved Alzheimers sygdom, men svækkes også ved flere andre demenssygdomme. Nogle af de hjerneforandringer, der ses ved Alzheimers sygdom, forekommer i områder på indersiden og undersiden af tindingelappen (temporallappen), der bl.a. rummer hippocampus (latin for 'søhest', pga. områdets form).

Hippocampus og de tilstødende hjerneområder (bl.a. parahippocampal kortex, perirhinal kortex og entorhinal kortex) udgør afgørende strukturer for henholdsvis lagring og mobilisering af viden og erindringer. Nye indtryk og viden må så at sige passere gennem hippocampus og tilstødende områder af hjernen for at kunne blive lagret i hukommelsen. Også senere mobilisering eller genkaldelse af erindringer afhænger af disse hjerneområder.

Beskadigelse af hippocampus og tilstødende regioner medfører, at evnen til at lære nyt svækkes. Efterhånden som Alzheimers sygdom skrider frem, bliver det f.eks. også tiltagende svært at holde styr på, hvilken dag det er, hvilket årstal vi har, hvor gamle børnebørnene er, og hvad landets statsminister hedder. Ved demens 'opdateres' disse informationer ikke længere løbende i hukommelsen.

Det forholder sig anderledes med erindringer fra længere tilbage i livshistorien. Disse erindringer er ikke lagret i de omtalte hjerneområder, men er lagret på en mere robust måde. Oplevelser fra barndom og ungdom er blevet gentaget utallige gange gennem erindringer og samtaler, og er derfor bedre konsolideret i hukommelsen.

Dette er grunden til, at Alzheimerpatienter i sygdommens tidlige fase ikke har problemer med at huske ting fra fortiden, mens det, der skete for 5 minutter siden, er helt væk. Efterhånden som sygdommen skrider frem vil også erindringer fra 'gamle dage' gradvist bliver sværere tilgængelige for til sidst at forsvinde.

Episodisk hukommelse omfatter bl.a. det, der i daglig tale kaldes korttidshukommelse. Begrebet er imidlertid uklart, fordi det anvendes forskelligt i fagsprog og i daglig tale. Hukommelsesforskere definerer korttidshukommelse som af ganske kort varighed - den måles i sekunder eller eventuelt få minutter - mens korttidshukommelse i dagligsproget anvendes som betegnelse for en slags 'time-til-time' eller 'dag-til-dag' hukommelse.

Ved demenssygdomme med en mere subkortikal involvering, som f.eks. vaskulær demens, demens ved Parkinsons sygdom eller Lewy body demens, kan svækkelsen af nyindlæring være mindre udtalt end ved Alzheimers sygdom, men der er stadig problemer med at mobilisere eller genkalde det indlærte. Til gengæld kan evnen til passivt at genkende det indlærte (f.eks. ved valg mellem flere muligheder) være forholdsvis intakt.