Depression og demens

Sekundær navigation

/viden-om-demensViden om demens

Demens og depression har et vist symptomoverlap og det kan i praksis være vanskeligt at vurdere, om f.eks. svigtende initiativ, tendens til social tilbagetrækning eller koncentrationsbesvær skyldes patientens demens eller er udtryk for en depression.

Depression forekommer hos op imod halvdelen af patienterne med Alzheimers sygdom(1). Lettere depression ses i perioder hos ca. 20-30% af patienterne og mere udtalt depression forekommer periodevist hos ca. 20-25% af patienterne.

Man har længe diskuteret om depression ved Alzheimer har en særlig 'profil' af symptomer, der er anderledes end ved depression hos ældre uden demens. En forskergruppe overvejende bestående af gerontopsykiatere formulerede i 2002 et foreløbigt sæt af diagnosekriterier for depression ved Alzheimers sygdom(2). Kriterierne afviger lidt fra gængse kriterier for depression på bl.a. følgende punkter:

der stilles kun krav om tilstedeværelse af mindst tre symptomer på depression
symptomerne behøver ikke at være til stede næsten dagligt
der er tilføjet kriterier vedrørende tilstedeværelse af irritabilitet og social isolation eller tilbagetrækning

Hos nogle demente ses en agiteret depression, hvor uro, rastløshed, irritabilitet og vredladenhed er mere fremtrædende end de klassiske depressive symptomer med tristhed og nedtrykthed. Nogle undersøgelser tyder på, at forestillinger om selvmord forekommer relativt sjældent hos demente med depression sammenlignet med depressive ældre uden demens (3).

I følge en nyere dansk registerundersøgelse, er forekomsten af selvmord imidlertid øget blandt demente - især blandt 'yngre demente' (50-69-årige) og i den første tid efter en demensdiagnose (4 og 5).