Til forsiden

Lewy body demens

Lewy body demens er en neurodegenerativ demenssygdom, der foruden demens også kan medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom, samt synshallucinationer og vekslende opmærksomhed.

 

 

Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog Frederick Lewy, der omkring 1914 beskrev de karakteristiske, kugleformede proteinophobninger inde i hjernecellerne, der nu kendes som Lewy bodies (Lewylegemer).

Kilde: National Human Genome Research Institute (public domain)

Illustrationen viser et karakteristisk inklusionslegeme kendt som et Lewy body (Lewylegeme) i en nervecelle. På grund af indfarvning fremtræder legemet violet.

 

 


Forekomsten af Lewy body demens varierer betydeligt i befolkningsundersøgelser, hvilket måske afspejler vanskeligheder med at stille en præcis klinisk diagnose. Samlet set ligger forekomsten måske omkring 4 %, hvilket gør sygdommen til den 3. eller 4. hyppigste årsag til demens. (Se også: Forekomst og fordeling). Enkelte undersøgelser tyder dog på, at Lewy body demens kan være lige så udbredt som vaskulær demens.

Lewy body demens har et vist overlap med både Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom - både hvad angår symptomer og sygdomsmekanismer - hvilket bidrager til usikkerheden om sygdommens forekomst. Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder. Sygdommen menes ikke at være arvelig.

Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomheden eller bevidsthedstilstanden. Sygdommen debuterer i alderdommen. I en australsk undersøgelse var det gennemsnitlige diagnosetidspunkt knap 72 år, hvilket er omtrent det samme som for demens ved Parkinsons sygdom. Lewy body demens er ikke beskrevet tidligere end ca. 50-års alderen.

Senest opdateret: 06. april 2016