Debutalderen kan variere fra tidlig barndom til sent i livet, men hovedparten debuterer i trediverne eller fyrrerne. De første symptomer vil ofte være enten lette ufrivillige bevægelser eller diskrete psykiske ændringer med irritabilitet, nærtagenhed eller andre forandringer af personligheden.
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, ses de
karakteristiske uregelmæssige, kastende bevægelser af hoved, lemmer
og krop. Gangen bliver ustabil, bredsporet og undertiden
danselignende, hvilket har givet sygdommen dens navn. Senere i
sygdomsforløbet ses også vridende bevægelser og fordrejede
stillinger af lemmer, hoved og ansigt, der skyldes langsomme,
langvarige sammentrækninger af musklerne
(dystoni).
Også de psykiske ændringer bliver efterhånden mere udtalte
og kan ledsages af vrangforestillinger og depression.
Irritabiliteten kan gå over i aggressivitet eller patienten bliver
tiltagende passiv og apatisk. Der ses svækkelse af kognitive
funktioner som koncentration og hukommelse, der med tiden udvikler
sig til demens. I de fleste tilfælde fører sygdommen til
anbringelse i plejebolig efter 5-15 år. Den gennemsnitlige
overlevelsestid er 15-20 år, men med stor variation.
Sent debuterende Huntingtons
sygdom
Hos ca. 8% af patienterne med Huntingtons sygdom udvikles
sygdommen først efter 60-års alderen. Sygdomsbilledet domineres af
ufrivillige bevægelser, men forløbet er ofte mildere og mere
godartet med mindre udtalte psykiske symptomer og færre tilfælde af
demens.
Tidligt debuterende Huntingtons
sygdom
Ca. 5% af patienterne med Huntingtons sygdom udvikler
symptomer allerede før 20-års alderen. Ved denne tidligt
debuterende form af sygdommen er de ufrivillige bevægelser mindre
fremtrædende, men til gengæld ses muskelstivhed (rigiditet), besvær
med koordination af bevægelser (ataksi) samt psykiske symptomer og
kognitiv svækkelse. Hos børn og unge ledsages sygdommen ofte af
epilepsi.
Medicinsk behandling
Huntingtons sygdom er uhelbredelig og eventuel medicinsk
behandling er indtil videre kun lindrende og symptomdæmpende. Det
er uvist, om acetylkolinesterasehæmmere og memantin har nogen
effekt på demens ved Huntingtons sygdom.
Vedligeholdelsestræning i form af fysioterapi og talepædagogisk
undervisning er ofte relevant.
Sidst opdateret 02.01.2012