En del patienter med frontotemporal demens udvikler ikke ændringer i personlighed og adfærd, men rammes i stedet af gradvist tiltagende sprogforstyrrelser (afasi) af forskellig art. På baggrund af forskelle i sprogforstyrrelsernes art og udvikling er man de senere år begyndt at skelne mellem op til tre forskellige undertyper af primær progressiv afasi: ikke-flydende /agrammatisk afasi, semantisk demens og logopenisk afasi. I den første del af sygdomsforløbet er de øvrige kognitive færdigheder som regel bevaret, og personlighed og adfærd er upåfaldende.
Ikke-flydende / agrammatisk afasi
Betegnelsen ikke-flydende / agrammatisk afasi henviser
til, at talen er anstrengt, forceret og tøvende og/eller ved, at
patienten taler i korte, enkle sætninger og udeladelse af
f.eks. funktionsord eller bøjninger (agrammatisme).
Sprogforstyrrelserne forværres med tiden. Sproglydene sammensættes
forkert og talen bliver langsom, besværet og hakkende. Senere i
forløbet kan symptomer som ekkolali (ukritisk gentagelse
af andre) og perseveration (ukritisk gentagelse af ord
eller stavelser) forekomme. Til sidst forsvinder ordforrådet,
spontantalen dør ud og patienten bliver mutistisk
(stum). Patienterne er selv klar over deres vanskeligheder og
ofte forpinte af tilstanden.
Semantisk demens
En anden variant af primær progressiv afasi er semantisk
demens, hvor patienten gradvist mister viden om begrebers
betydning og genstandes egenskaber. Den semantiske hukommelse udtyndes
så at sige. Patienterne forstår f.eks. ikke betydningen af
almindelige ord som 'hårbørste' eller 'skruetrækker', og ved heller
ikke, hvad tingene skal bruges til, når de ser dem. Adfærdsmæssige
ændringer optræder som regel først senere i sygdomsforløbet.
Logopenisk afasi
En tredje variant af primær progressiv afasi er
logopenisk ("ordknap") afasi eller logopenisk-fonologisk
afasi, der er karakteriseret ved et langsomt taletempo med lange
pauser, hvor patienten leder efter ordene. Der ses forringet evne
til gentagelse og forståelse af sætninger, men ikke af enkelt-ord.
Evnen til at benævne ting er påvirket i moderat grad. Grammatik og
artikulering er bevaret, om end der kan forekomme lydlige fejl
(fonologiske parafasier). Logopenisk afasi ses oftere i
forbindelse med Alzheimers sygdom end ved frontotemporal
demens.
Grossman, M. (2010). Primary progressive aphasia:
clinicopathological correlations. Nat.Rev.Neurol., 6,
88-97
Læs mere om logopenisk afasi
Gorno-Tempini, M. L., Brambati, S. M., Ginex, V., Ogar, J.,
Dronkers, N. F., Marcone, A. et al. (2008). The
logopenic/phonological variant of primary progressive aphasia.
Neurology, 71, 1227-1234
Læs mere om semantisk demens
Hodges, J. R. & Patterson, K. (2007). Semantic dementia: a
unique clinicopathological syndrome. Lancet Neurol., 6,
1004-1014