SkipNavigation


Sekundær navigation

Adfærdsforstyrrelser ved frontotemporal demens

Sygdomsforløbet varierer for de forskellige undertyper af frontotemporal demens. Den gennemsnitlige overlevelsestid er omkring 6 år, men variationen er meget stor. Patienter med kombinationen frontotemporal demens og motor-neuronsygdom har en gennemsnitlig overlevelsestid på kun ca. 3 år.

Ved den mest almindelige type, den såkaldte frontallapsvariant af frontotemporal demens, er de første symptomer som regel ændringer i personlighed og adfærd. De sociale færdigheder svækkes og patienterne mister deres tidligere interesser og udviser ligegyldighed. Ofte opstår der koncentrationsbesvær og problemer med at overskue og planlægge opgaver. Hos nogle er hukommelsen stort set bevaret, men hos andre svækkes den betydeligt - særligt kan der opstå problemer med at huske navne på personer og genstande.

Tilstanden kan være domineret af impulsiv og uovervejet adfærd, manglende hæmninger og indlevelsesevne samt en vis følsesmæssig afstumpethed (emotionel affladning). Patienterne kan miste interessen for personlig hygiejne, og spisevanerne ændres i retning af trang til søde sager og tendens til at spise, drikke eller ryge for meget.

Stimulusbundet adfærd

Ofte forekommer stimulusbundet adfærd, hvor patientens handlinger så at sige styres af indtryk fra omverdenen. Hvis patienten får øje på noget mad, skal det spises, står der en kande vand fremme, skal det drikkes, overhører patienten en samtale mellem to fremmede personer, blander han/hun sig ukritisk i samtalen.

En ekstrem form for stimulusbundet adfærd er den såkaldte anvendelsesadfærd eller udnyttelsesadfærd (utilisationsadfærd), hvor patienten ikke kan modstå trangen til at anvende eller udnytte alle de ting, som vedkommende ser. Står der er en telefon på bordet, bliver den uden videre brugt til at ringe til et tilfældigt nummer, ligger der en saks, skal der straks klippes med den, etc. Adfærden kan minde om, hvad der ses hos mindre børn.

Tvangspræget adfærd

Mange patienter udvikler forskellige former for stereotyp, tvangspræget eller ritualiseret adfærd, hvor ting helst skal gøres på samme måde hver gang - eller udføres et bestemt antal gange, uanset om det tjener noget fornuftigt formål.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver mange patienter tiltagende passive, inaktive eller apatiske. Sent i sygdomsforløbet kan der opstå besvær med at kontrollere bevægelser og synke maden. Patienter med frontotemporal demens har sjældent selv en fornemmelse af at være syge, men er tilbøjelige til at afvise og bortforklare problemerne. Den manglende sygdomserkendelse må betragtes som et led i sygdommen og ikke et forsøg på at fortrænge eller benægte problemerne.


Sidst opdateret 21.12.2011