Demens ved Parkinsons sygdom udvikles gradvist og snigende og forudgås af mere afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner.
Især kognitive færdigheder som overblik, planlægning,
initiativ og styring (eksekutive funktioner) påvirkes tidligt
i sygdomsforløbet før demensen indtræder. Problemer med indlæring
og hukommelse er som regel mindre fremtrædende end ved Alzheimers
sygdom. Evnen til aktiv mobilisering af erindringer kan være
relativt dårlig, hvorimod evnen til passiv genkendelse af det
indlærte (ved multiple choice) ofte er relativt intakt.
Demens ved Parkinsons sygdom vil ofte omfatte såkaldt
'subkortikale' træk i form af bl.a. mental træghed,
koncentrationsbesvær, svigtende overblik og styring med depression
som hyppigt ledsagesymptom. Undertiden anvendes betegnelsen
frontal-subkortikal demens eller fronto-striatal demens med
henvisning til, at demensen hænger sammen med en påvirkning af de
gensidige forbindelser mellem frontallappen og basalganglierne
(striatum). De kognitive problemer kan dog også være mere generelle
og uspecifikke, hvilket formentlig afspejler, at demens ved
Parkinsons sygdom kan være forbundet med en omfattende, generel
påvirkning af det meste af hjernebarken.
Demens ved Parkinsons sygdom debuterer i
alderdommen. I en australsk undersøgelse var det gennemsnitlige
diagnosetidspunkt knap 72 år, hvilket er omtrent det samme som for
Lewy body
demens (1). Demens ved Parkinsons sygdom er ikke beskrevet
tidligere end ca. 50 års alderen.
Længden af sygdomsforløbet ved Parkinsons sygdom varierer
betydeligt, men forekomsten af demens øger dødeligheden og afkorter
derved sygdomsforløbet. I nævnte undersøgelse var den
gennemsnitlige overlevelsestid efter debut af demens 4½
år.
1) Hely MA, Reid WG, Adena MA, Halliday GM, Morris JG. The
Sydney multicenter study of Parkinson's disease: the inevitability
of dementia at 20 years. Mov Disord 2008 Apr 30;23:837-844.
Sidst opdateret 04.01.2011