Forekomst af Alzheimers sygdom og risikofaktorer

Alzheimers sygdom er stærkt forbundet med alder. Forekomsten er jævnt stigende fra under 1% af de 65-69 årige til over 20% blandt de, der er ældre end 90 år. Samlet set forekommer Alzheimers sygdom hos ca. 4-5% af ældre over 65 år.

Det anslås, at mindst 45.000 ældre danskere har Alzheimer i ren form og yderligere ca. 20.000 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer i hjernen er en medvirkende årsag. Årligt kommer der op imod 10.000 nye tilfælde til, men på grund af den høje dødelighed i de ældste aldersgrupper er den årlige nettotilvækst af personer med Alzheimers sygdom mindre end 1.000.

De fleste undersøgelser tyder på, at forekomsten af Alzheimers sygdom er lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. Figuren viser sammenlagte data fra flere undersøgelser.

Selvom sygdommen fortrinsvis rammer ældre mennesker, er det vigtigt at fremhæve, at Alzheimers sygdom er en hjernesygdom og ikke en uundgåelig følge af at blive ældre.

Risikofaktorer

I befolkningsundersøgelser ses tegn på, at risikofaktorer for hjerte-kar sygdom (kardiovaskulære risikofaktorer) også kan øge risikoen for Alzheimers sygdom. Det drejer sig bl.a. om rygning, en kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer, mangel på motion, overvægt, for højt blodtryk og for meget kolesterol i blodet. Andre kendte risikofaktorer for Alzheimers sygdom er bestemte arveanlæg og Downs syndrom.

I 1992 identificerede man genet, ApoE, der danner proteinet apolipoprotein E. ApoE, der befinder sig på kromosom 19, findes i tre udgaver (alleler) - kaldet ε2, ε3 og ε4.

• ApoE ε2 allelen forekommer relativt sjældent og menes at have en vis beskyttende virkning mod sent indsættende Alzheimers sygdom.
• ApoE ε3 allelen er den hyppigst forekommende og menes hverken at øge eller sænke risikoen for Alzheimers sygdom.
• ApoE ε4 allelen findes hos 25-30% af befolkningen og udgør en risikofaktor for at udvikle den sent indsættende variant af Alzheimers sygdom, men sammenhængen er ikke entydig. Omkring 40% af dem, der har den sent indsættende variant af Alzheimers sygdom, er ApoE ε4 bærere, men man kan godt være bærer af allelen uden at udvikle sygdommen. Endvidere er mindst hver tredje person med Alzheimers sygdom ikke ApoE ε4 bærere. ApoE-genotypen kan således hverken anvendes i rådgivningsmæssig eller diagnostisk sammenhæng.

Der forskes i at identificere flere gener forbundet med sent indsættende Alzheimers sygdom og indtil videre har man sat fokus på yderligere tre (clustrin / APOJ, PICALM, CR1). Sammenhængen mellem disse gener og Alzheimers sygdom menes dog at være væsentligt svagere end for ApoE's vedkommende.