Selv om demens i mange tilfælde er jævnt fremadskridende, er der tradition for at opdele forløbet i tre trin svarende til tre grader af demens. Opdelingen er rent beskrivende, og i praksis er det vanskeligt at skelne præcist mellem de tre faser.
Let
demens
Den kognitive svækkelse medfører kun let
forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Rutineprægede
dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig gennemføres og
muliggør en stort set uafhængig tilværelse. Komplekse opgaver som
brug af offentlig transport eller internet volder ofte
problemer.
Moderat
demens
Den
kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af
funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen
uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale
støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter,
hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades
alene.
Svær
demens
Den kognitive svækkelse betyder, at patienten
er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil
ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning
nødvendig.
Andre inddelingsmåder
Selvom opdelingen af demensforløbet i tre
faser er udbredt, findes der også mere detaljerede opdelinger. Et
udbredt klinisk vurderingsinstrument, Global Deterioration
Scale, der er udviklet med henblik på stadieinddeling af
Alzheimers sygdom, opererer således med syv forskellige trin.
Clinical Dementia Rating opererer med fire trin ud over
'ingen demens'. (Se: kognitive
screeningsinstrumenter og globale kliniske
vurderingsinstrumenter).
Sidst opdateret 21.12.2011