Mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Det giver en stor variation i symptomer og sygdomsforløb. Demens udgør et bredt spektrum, der går fra en forholdsvis afgrænset og moderat kognitiv svækkelse til en tilstand præget af fuldstændig hjælpeløshed og fravær af forståelig tankevirksomhed.
Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og
snigende. I den helt tidlige fase er symptomerne ofte uspecifikke,
lette at overse og kan forveksles med f.eks. milde symptomer på
stress, depression eller almindelig forvirring. Som eksempel på
tidlige symptomer kan nævnes begyndende nedsat arbejdsevne eller
funktionsevne i hverdagen, let kognitiv svækkelse, diskrete
ændringer i adfærd eller personlighed, ændringer i følelsesliv og
reaktionsmønstre, vedvarende træthed, nedsat initiativ eller
ligefrem apati.
Fælles for de lette til middelsvære grader af
demens er, at patienten er bevidsthedsklar - i modsætning til
tilstande præget af delir (tilstande med forvirring, uklar
bevidsthed og desorientering).
Ved svær demens mistes hukommelse, dømmekraft
og sprog, og den demente er ude af stand til at genkende ægtefælle
og børn. Der kan forekomme udtalte adfærdsforstyrrelser - f.eks. i
form af uro, rastløshed og meningsløs råben eller apati og
svigtende initiativ. Også depression, angst, vrangforestillinger og
hallucinationer kan opstå. Der kan være forstyrrelser i døgnrytmen
med søvnløshed og natlig uro.
Det kan være vanskeligt at skelne mellem
begyndende demens og almindelige kognitive ændringer forbundet med
aldring. Mange ældre udviser et lidt langsommere mentalt
forarbejdningstempo og en mindre grad af mental fleksibilitet,
hvilket ikke er udtryk for demens. Der opereres derfor med
overgangsfaser eller grænsetilstande betegnet som f.eks. let
kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment;
MCI)
Mere om grader af
demens.
Sidst opdateret 02.01.2012