Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.
Demens defineres forskelligt afhængigt af, hvilket diagnostisk
klassifikationssystem, der anvendes. Fælles for de
to diagnosesystemer, ICD-10 og
DSM-IV-TR, er, at
demens karakteriseres ved svækkelse af flere kognitive funktioner,
herunder hukommelse.
Demens anvendes om kognitiv svækkelse, der udvikles i
voksenalderen - i modsætning til medfødt mental retardering. Demens
opstår ofte sent i livet og har tidligere været opfattet som et
normalt aldringsfænomen - jf. betegnelserne senil demens, senilitet
eller alderdomssvækkelse. Men da demens altid skyldes sygdom, er
sådanne betegnelser forældede.
Mange af de sygdomme, der medfører demens, er
fremadskridende og uafvendelige (irreversible), men dette indgår
ikke i definitionen af demens. I kommunalt regi anvendes ofte
betegnelsen senhjerneskadede for voksne med kognitiv
funktionsnedsættelse. Da hverken høj alder eller fremadskridende
sygdom indgår i kriterierne for demens, vil mange senhjerneskadede
opfylde demenskriterierne.
Waldemar G & Brændgaard H: Demenssygdomme.
In: Gjerris F, Paulson OB,
Soelberg Sørensen P (eds.) Klinisk neurologi og
neurokirurgi. 5 ed. København: FADL's Forlag; 2010. p.
505-518.
Hasselbach SG, Engelbrecht N & Thage O : Forstå
demens. Alzheimerforeningen, Lindhardt og Ringhof;
2005.
Sidst opdateret 21.12.2011