Til forsiden

Diagnose for alkoholrelateret demens

The American Psychiatric Associations klassifikationssystem DSM-5 indeholder diagnosen neurokognitiv lidelse forårsaget af alkohol-, stof- eller medicinbrug, hvorunder demens forårsaget af alkoholmisbrug kan klassificeres.

DSM-5 diagnosekriterierne for neurokognitiv lidelse (Substance/Medication-Induced Neurocognitive Disorder) forårsaget af alkohol-, stof- eller medicinbrug er følgende: 

  1. Diagnosekriterier for svær eller let neurokognitiv lidelse er opfyldt.
  2. Den neurokognitive svækkelse forekommer ikke udelukkende i forbindelse med delir eller abstinens.
  3. Alkoholforbruget har haft en tilstrækkelig varighed og omfang til at forårsage symptomerne.
  4. Den tidsmæssige udvikling af neurokognitive symptomer er i overensstemmelse med forløbet af alkoholforbruget
  5. Den neurokognitive lidelse kan ikke tilskrives anden somatisk sygdom eller psykisk lidelse.

Den amerikanske ældrepsykiater David Oslin har forsøgt at udvikle mere specifikke kliniske diagnosekriterier for alkoholrelateret demens med kvantificering af alkoholforbruget. Kriterierne for 'sandsynlig alkoholrelateret demens', der er baseret på epidemiologisk og neuropatologisk forskning, omfatter bl.a.: 

  • En klinisk demensdiagnose stillet tidligst 60 dage efter seneste indtagelse af alkohol
  • Et betydeligt alkoholforbrug, defineret som mindst 35 genstande per uge for mænd og 28 genstande per uge for kvinder, igennem en periode på mindst 5 år
  • Alkoholforbruget skal have fundet sted inden for 3 år fra den første udvikling af kognitive deficits.

Oslins diagnosekriterier for alkoholrelateret demens er siden systematisk blevet afprøvet på 192 ældre mænd konsekutivt henvist til plejebolig, men en egentlig validering af kriterierne er ikke foretaget og de må betragtes som foreløbige.

Senest opdateret: 16. februar 2015