Alkoholrelateret demens

Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Et lavt til moderat forbrug af alkohol – rundt regnet op til de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler - har i befolkningsundersøgelser vist sig at have en beskyttende effekt imod kognitiv svækkelse og demens. Derimod er et højt forbrug af alkohol næppe gavnligt for hjernen og menes under visse omstændigheder at kunne medføre demens.

Det er omdiskuteret, om den eventuelle skadevirkning af alkohol på hjernen er permanent eller forsvinder igen efter lang tids afholdenhed. Det er også omdiskuteret, om det er alkohol (ethanol), der i sig selv har en varig toksisk effekt på hjernen, eller om skadevirkningen snarere skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det drejer sig om forhold som øget risiko for hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, leversygdom, mangel på motion, rygning, sukkersyge, m.v.

Usikkerheden om, hvilken status alkoholrelateret demens har som sygdomsenhed, afspejler sig i de diagnostiske klassifikationssystemer. WHO-systemets ICD-10 indeholder ikke specifikke kriterier for demens forårsaget af alkoholmisbrug - om end psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol kan registreres under diagnosekoden F10. Derimod rummer the American Psychiatric Association's klassifikationssystem DSM-IV-TR muligheden for at klassificere demens forårsaget af alkoholmisbrug under kategorien substance-induced persisting dementia.