Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.
Mere end 200 forskellige sygdomme kan ledsages
af demens eller kognitive forstyrrelser. Af disse sygdomme er
Alzheimers sygdom langt den hyppigste, hvilket medfører, at
begreberne Alzheimers sygdom og demens undertiden anvendes
synonymt.
Sygdomme forbundet med demens kan opdeles i
tre overordnede grupper:
1) Neurodegenerative
sygdomme
Ved neurodegenerative
sygdomme forstås sygdomme, hvor der sker en gradvis, oftest langsom
nedbrydning af hjernen og dens funktioner.
Fx Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens og Lewy body
demens.
2) Vaskulær demens
Ved vaskulær demens forstås demens forårsaget
af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar (det
cerebrovaskulære system).
3) Andre sygdomme
der kan ledsages af demens eller kognitive
forstyrrelser
En lang række sygdomme med direkte eller indirekte
påvirkning af hjernens funktion kan sekundært medføre kognitiv
svækkelse.
Sygdommene er også beskrevet i faktaark til patienter og
pårørende.