Til forsiden

Psykologiske udfordringer og reaktioner

Hæfte til pårørende til mennesker med demens.
Haefte_Psykologiske-udfordringer_2019_forside_200px.png

Som pårørende til et menneske med en demenssygdom er du ikke alene med dine oplevelser. Der er hundredtusindvis, ja, på verdensplan millioner af mennesker, der har lignende erfaringer.

I dette hæfte kan du læse om nogle af de typiske psykologiske udfordringer, som pårørende oplever. Alle problemområderne er erfaringer, som pårørende til personer med demens har oplevet, og som de har ønsket at give videre til andre pårørende.

De har sagt, at det nok er hårdt at høre og læse om, men at det også er viden, der er nyttig at have. Det gør det nemmere at forstå, hvad der sker med personen med demens og med én selv. Og så kan man begynde at gøre noget ved det.

Lige så vigtigt som det kan være at få indsigt i andre pårørendes erfaringer – altså de typiske og fælles udfordringer – lige så vigtigt er det at huske på, at enhver pårørende har sine egne særlige udfordringer. Det skyldes, at der er mange forskellige demenssygdomme, som hver især har deres særlige kendetegn.

Derudover vil de psykologiske udfordringer, som henholdsvis personen med demens og de pårørende oplever, være påvirket af de utallige forskelle, der nu engang er på os mennesker. 

Hent hæftet her

Psykologiske udfordringer og reaktioner (pdf) 
Til pårørende til mennesker med demens.

 

 

Senest opdateret: 05. februar 2019