Til forsiden

Støtte til et liv med demens - interview med projektleder Jette Kallehauge

"Værktøjskassen - støtte til et liv med demens" skal være med til at sikre ensartet kvalitet i kommuner og regioners rådgivnings- og undervisningstilbud til personer med demens og deres pårørende. Læs her et interview med projektleder Jette Kallehauge. 
20190304TB_NVD_08_web.png
Uddannelseskonsulent og ergoterapeut Jette Kallehauge, der selv har mange års erfaring som fx demenskoordinator og underviser, har stået i spidsen for udvikling af Værktøjskassen - støtte til et liv med demens. 

Personer med demens og deres pårørende har brug for støtte, rådgivning og viden om demens for at kunne tackle de omvæltninger, som sygdommen medfører. Det viser både danske og internationale undersøgelser. Med ’Værktøjskassen – støtte til et liv med demens’ får kommuner og regioner nu en række gennemprøvede materialer, som kan anvendes til undervisning og rådgivning lokalt. Det giver mulighed for at sikre en mere ensartet kvalitet i indsatsen til gavn for mennesker med demens og deres pårørende i hele landet.

Åbenhed om demens

I Nationalt Videnscenter for Demens har projektleder Jette Kallehauge stået i spidsen for udviklingen af ”Værktøjskassen”, der bygger på eksisterende viden og erfaringer med patient- og pårørendeundervisning og tager afsæt i en personcentret tilgang:

”Det er vigtigt at, vores rådgivning, oplysning og støtte tager udgangspunkt i det enkelte menneske og anerkender de værdier, som personen finder vigtige. Demens skal være noget, vi taler åbent om – også med personer med demens. Åbenhed gør det muligt, at familien sammen kan tage stilling til, hvordan fremtiden skal forme sig. Selvom den alvorlige diagnose vender op og ned på tilværelsen, er det med den rette støtte muligt at leve et aktivt og meningsfuldt liv på trods af demens.”

Mange kræfter har bidraget til udviklingsprojektet

Undervejs i projektet har et brugerpanel bestående af personer med demens og pårørende, ressourcepersoner i kommuner, regioner og frivillige organisationer samt erfarne fagpersoner fra Nationalt Videnscenter for Demens været inddraget i arbejdet. I alt syv kommuner og en hukommelsesklinik har afprøvet de konkrete materialer i løbet af projektet. Og i januar 2019 blev ”Værktøjskassen” lanceret ved tre gratis temadage i København, Odense og Aalborg.

”Det har været et intenst udviklingsprojekt, og vi skylder en stor tak til alle, der har bidraget. De har med deres stærke faglige viden og erfaringer været med til at sikre, at indholdet er relevant, kan bruges i praksis og har den nødvendige kvalitet, siger Jette Kallehauge. 

Rette viden på rette tidspunkt

De forskellige materialer og værktøjer kan anvendes til foredrag, kurser, gruppesamtaler og individuelle samtaler.

”Underviserne kan tage udgangspunkt i materialerne og balancere undervisningen, så den passer til kursusdeltagernes behov og forudsætninger. Fx hvilke diagnoser, det er relevant at undervise i og på hvilket niveau, så alle får udbytte af kurset. Derudover skal man også tilrettelægge undervisningen i forhold til, om det er familier, hvor demensdiagnosen er ny, eller om der er mere behov for viden om demens i svær fase,” siger Jette Kallehauge

Fælles er, at indsatserne ledes og udføres af fagprofessionelle, som fx en læge, demenskoordinator, psykolog, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut.

”Demens er et komplekst felt, og man skal som fagperson kunne overskue mange spor på én gang. Det kræver faglig viden og kompetencer at have ansvaret for kurser og svære samtaler med mennesker i krise. Som underviser skal man have viden om forskellige demenssygdomme og deres konsekvenser. Og som gruppeleder skal man fx kunne vejlede de pårørende, hjælpe med at finde forskellige løsningsmuligheder og vide, hvad man kan gøre for at lette byrderne. Det kræver blandt andet indlevelse og nærvær,” siger Jette Kallehauge.

Dertil kommer, at det er vigtigt med et godt lokalt samarbejde med frivillige kræfter fra fx Alzheimerforeningen, Ældre Sagen eller andre, fortæller Jette Kallehauge:

”Frivillige er vigtige samarbejdspartnere. De har ofte gode forudsætninger for at sætte sig i fx de pårørendes sted. Især hvis de selv er tidligere pårørende eller pensionerede sundhedsmedarbejdere. Frivillige bidrager til, at personer med demens og de pårørende kan deltage i netværk, hvor der kan dannes venskaber og fællesskaber.” 

Input fra fagpersoner

Karin Juul Viuff er leder af Videnscenter for demens i Esbjerg Kommune og har særligt været involveret i udviklingen af ’Samtalehjulet – version demens’:

”Vi arbejder hele tiden på at blive dygtigere, men har ofte savnet materialer med en vis faglig tyngde. Mange har derfor brugt tid på at udvikle egne koncepter. Men nu kan vi tage afsæt i et gennemarbejdet materiale af høj kvalitet, som er let at tilpasse lokale forhold.”

I Esbjerg Kommune ser man frem til at arbejde med alle værktøjskassens materialer:

”Vi har i pilotafprøvningen fået rigtig god respons fra pårørende og borgere med demens. Materialet gør også, at vi som fagpersoner kan holde et spejl op for os selv og forholde os til vores egen faglighed og metoder på en ny måde. Vi glæder os meget til at arbejde videre med de øvrige materialer i værktøjskassen,” siger Karin Juul Viuff.

Værktøjskassen indeholder blandt andet: 

  • Manualer til gennemførelse af kurser og samtalegrupper
  • Samtalehjul og hjælpekort til at understøtte dialog
  • Hæfter til pårørende om psykiske reaktioner, kommunikation, love og regler
  • Hæfter til mennesker med demens med gode råd, når hukommelsen svigter
  • Film med pårørende og mennesker med demens
  • Power points, fakta-ark, dilemmakort, øvelsesark mm.

Denne artikel er også bragt i Årsmagasin 2019 - Nationalt Videnscenter for Demens

Senest opdateret: 09. august 2019