Til forsiden

Evaluering af pilotudgave af Værktøjskassen

Læs her om metode og proces for evaluering af pilotudgaven af ’Værktøjskassen – støtte til et liv med demens’. 

Pilotafprøvningen af Værktøjskassen blev evalueret med henblik på justering og kvalitetssikring af værktøjskassens endelige udgave. 

I evalueringen blev der kun anvendt data og erfaringer fra brugerpanelet og de syv kommuner, da det pga. sygdom ikke var muligt at indhente data fra hukommelsesklinikken.

Metode-triangulering

I evalueringen blev der anvendt metodetriangulering: 

  • fokusgrupper og interviews med personer med demens og pårørende
  • logbøger og workshop for fagpersoner 
  • spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis fagpersoner og til personer med demens og pårørende. 

Fokus i evalueringen var at få viden om værktøjskassens form og indhold og brugbarheden i praksis set i forhold til brugernes tilfredshed og deltagernes udbytte. Altså at afdække potentialer til forandringer og forbedringer.  

Fagpersoners vurdering af værktøjskassen 

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fagpersonerne generelt var positive over for værktøjskassens første udgave. I alt vurderede 61 pct. af de adspurgte fagpersoner, at de 10 forløb var enten ’særdeles godt’ eller ’godt.’ 

I vurderingen af manualens indhold tilkendegav 83 pct., at de var ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse.’ 

Nogle af fagpersonerne tilkendegav, at indholdet var: ”Nemt at bruge, relevant og nemt at tilpasse,” ”Vældig god inspiration” og ”Rigtigt godt materiale, der veksler mellem oplæg, gruppearbejde og videoer.” 

I forhold til de tilhørende materialer angav 78 pct. af fagpersonerne, at de var enten ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’. 

Det var særligt informationshæfterne til de pårørende og fakta-arkene, der blev fremhævet af både fagpersoner, mennesker med demens og pårørende. 

Mennesker med demens og pårørendes vurdering af værktøjskassen 

Spørgeskemaopgørelsen for deltagerne viste, at både mennesker med demens og pårørende var særdeles godt tilfredse med kurset, samtalegruppen eller samtalen med brug af samtalehjulet. 

Det fremgik imidlertid også, at der var potentiale til forbedringer. Generelt var deltagerne enige om, at temaerne var relevante. Størstedelen af personer med demens tilkendegav at samtale med brug af samtalehjulet i høj grad har taget udgangspunkt i deres behov, ønsker og udfordringer. 

Fra interviewene med deltagerne fremgik det, at kursusforløbene ”satte skub i nogle ting,” og at det var ”lærerigt.” 

Mennesker med demens og pårørende udvekslede erfaringer, såvel sammen og hver for sig. Det førte til nye indsigter og erkendelser samt tips og tricks. 

Når deltagerne var opdelt i henholdsvis pårørende og personer med demens kom begge parter ind på vigtigheden af at kunne ’tale frit’ med andre i samme situation. 

For personer med demens havde det stor værdi at mødes med ligestillede. De følte sig set og hørt, og endnu vigtigere var, at de følte sig forstået. Samtalegruppen åbnede op for de svære følelser og ’tunge’ emner, men der blev også dannet venskaber og skabt motivation for at deltage i nye aktiviteter sammen med andre i gruppen. 

Opmærksomhedspunkter

Analysen af data fra evalueringen viste tre opmærksomhedspunkter. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at:   

  1. fagpersoner lærer materialet godt at kende, øver sig og formår at gøre det til sit eget
  2. fagpersoner har kompetencer til at facilitere dialog og deltagerorienterede processer 
  3. lavpraktiske foranstaltninger som teknik, pauser, lokale, forplejning, deltagerplacering mv. har stor betydning for deltagernes samlede oplevelse af forløbet. 

Justering af indhold – Værktøjskassen version 2

Evalueringen resulterede i mange gode input til forbedringer, hvilket førte til, at værktøjskassen blev justeret og yderligere kvalificeret. Derudover er værktøjskassen suppleret med nyt understøttende materiale. 

Se oversigten over værktøjskassens endelige indhold her 

Senest opdateret: 15. maj 2019