Til forsiden

Hvad vil det sige at få stillet en demensdiagnose?

Forskning har vist, at personer med en demensdiagnose og deres pårørende lettere kan håndtere sygdommen, hvis de får rådgivning og støtte tidligt i forløbet.

At få stillet en demensdiagnose tidligt i sygdomsforløbet medfører altid følelsesmæssige reaktioner.

Reaktionerne ses hos såvel den sygdomsramte som hos den nærmeste familie. De skyldes, at demens medfører betydelige ændringer i hverdagslivet, at rollerne ændres i parforholdet eller familien, samt utryghed og angst for hvordan fremtiden bliver. 

For at håndtere en demenssygdom og de forandringer sygdommen medfører, har de fleste brug for viden og gode råd og for menneskelig og professionel støtte til at bearbejde situationen. Forskning har vist, at personer med en demensdiagnose og deres pårørende lettere kan håndtere sygdommen, hvis de får rådgivning og støtte tidligt i forløbet.

At tackle en alvorlig diagnose

Når man får stillet en demensdiagnose, vil den første tid ofte være vanskelig at tackle for personen selv og for familien.

For de fleste er diagnosen en svær besked at få. For andre er det en lettelse at få at vide, at det er en sygdom, der er årsag til ens problemer. Der kan være mange ubesvarede spørgsmål og forskellige måder at gribe situationen an på.

Personer med demens udtaler sig positivt om behovet for rådgivning og støtte og betoner, at de også har behov for at møde ligestillede:

”Det er vigtigt for mig at have et sted, hvor jeg kan stille spørgsmål og få svar.”
 
”Jeg vil gerne være sammen med ligestillede.”
 
”Fra dag 1 har jeg ikke villet acceptere, at den sygdom skal styre mit liv. Tværtimod har jeg kæmpet for at finde ud af, hvad man kan gøre for at have det godt i så mange år som muligt.”
 
”Når vi snakker om tingene her, så kan jeg bagefter gå hjem og sige: Nå det var nok sådan, vi skulle gøre. Jeg synes, at jeg har fået meget ud af det. Jeg har ikke spildt tiden (…) mit humør er blevet bedre. De mennesker, der er her, er gode til at snakke med mig. Jeg har svært ved at snakke med andre også i andre situationer. Det går rigtig godt her på stedet (…) Vi er i samme båd”.
 
"Man tager emner op, der berører os alle. Man bliver vrænget ud, men man har det godt bagefter. Måske snakker man ikke så meget med andre om, hvordan man har det. Men så viser det sig, at samtlige i gruppen har rigtig mange ting, de ligger inde med. Når den ene fortæller, så tænker man, jamen sådan har jeg det jo også. Så kommer (de andre) med forslag, om hvordan man kan prøve at tackle det. Så man lærer fra hinanden”. 

At få diagnosen giver handlemuligheder

At få stillet en diagnose betyder, at man kan søge viden om den specifikke demenssygdom. Indsigt i sygdommen og de konsekvenser, den har, kan give personen selv og de pårørende en bedre forståelse for og et større overblik over situationen samt bedre mulighed for at tage stilling til fremtiden.

At få viden fx ved at deltage i en foredragsrække for personer med demens og pårørende eller et kursus om livet med demens, kan således være et led i en opfølgning på det at have fået stillet en demensdiagnose og en forudsætning for eller optakt til et kommunalt tilbud om rådgivning, støtte og rehabilitering.

"Rehabilitering på demensområdet handler grundlæggende om at støtte personer med demens i at (for)blive aktive og selvstændige borgere ud fra deres egne præmisser, således at de bliver i stand til at fungere bedst muligt i deres hverdagsliv. Personer med demens har brug for en specialiseret og særligt tilrettelagt støttende indsats, da deres kognitive (erkendelsesmæssige) vanskeligheder medfører, at de kan have svært ved selv at definere og give udtryk for deres ønsker og behov”.

(Vidensafdækning af rådgivnings- og aktivitetstilbud til mennesker med demens og deres pårørende i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2017).

Læs mere: 

Behov for viden, vejledning og støtte

Senest opdateret: 15. maj 2019