Til forsiden

Mennesker med demens: Behov for viden, vejledning og støtte

Personer med let til moderat demens er forskellige. Den enkelte person påvirkes forskelligt af demenssygdommen og motivationen for at få viden og vejledning kan variere. 

Tidligere var det den almindelige opfattelse blandt fagfolk, at mennesker med demens ikke selv kunne gøre rede for deres egen situation – hverken for problemer, ønsker eller beslutninger om fremtiden. Antagelsen er velbegrundet, når det drejer sig om personer med moderat til svær demens, men gælder ikke i samme grad for personer med let til moderat demens.

Sygdomsindsigt

Mennesker med let til moderat demens kan have svært ved at erkende deres sygdom og dens konsekvenser. Det skyldes, at de mentale og psykologiske evner, som personen skal anvende til at erkende situationen, er svækkede. 

Dette kan vanskeliggøre samtale og rådgivning om sygdommen, men som psykolog Tom Kitwood har påpeget, er det vigtigt at huske på, at bag forandringen er der en person, der stadig er til stede. En person, der forsøger at begribe forandringerne og at tackle de problemer, der opstår i hverdagen. 

Det er forskelligt, hvordan personer med let til moderat demens forstår sygdommen og dens konsekvenser:  

Mestringsfokuseret 

Nogle erkender, at det både er et handicap, man skal lære at leve med og mestre og en dødelig sygdom, der betyder, at man dør tidligere end andre (mestringsfokuseret). Denne gruppe ønsker viden og har brug for professionel støtte i form af en samtalepartner, der udøver jeg-støtte, skaber tryghed og evt. tilbyder tilknytning. 

De ønsker ofte også at tale med andre i samme situation og kan have udbytte af at deltage i et kursus eller i en samtalegruppe med ligestillede.

Følelsesfokuseret

Nogle ønsker blot at leve livet i nuet, at leve en dag ad gangen og ”tage det som det kommer”. Også hos personer i denne gruppe er de mentale og psykologiske evner svækkede, samtidig med at de i varierende grad fortrænger eller fornægter konsekvenserne (følelsesfokuseret). De ønsker derfor i mindre grad at tale om sygdommen og at få viden, men vil gerne være sammen med ligestillede om aktiviteter og fælles oplevelser. 

Denne gruppe er derfor som hovedregel ikke motiveret for at deltage i fx kursus eller samtalegruppe. 

Demenssygdom påvirker livskvalitet

Det er påvist, at personer med demens og de pårørende – allerede i den tidlige fase af sygdommen – har tendens til at deltage i færre sociale aktiviteter end tidligere. Dette har betydning for livskvalitet og helbred.

Psykologen Tom Kitwood har desuden påpeget, at personer med demens har sværere ved at få opfyldt de socialpsykologiske behov end andre mennesker.

Sociale aktiviteter har en positiv effekt 

Deltagelse i sociale aktiviteter er med til at opretholde selvværd og bevare oplevelsen af identitet og egen personlighed. Men netop evnen til at opretholde og indgå i sociale aktiviteter er sårbar og svækkes tidligt i sygdomsforløbet.

Det skyldes begyndende forandringer i eller tab af kommunikative og eksekutive funktioner som fx hukommelse, initiativ, fleksibilitet, planlægning, stedsans og orientering. Også evnen til at kunne tolke og forstå andres følelser og behov er påvirket.

Demenssygdommen gør det svært for personen med demens at bevare og deltage i sociale aktiviteter uden for familien. Derfor er det vigtigt, at personer med demens allerede i den tidlige fase får støtte og tilbud om at deltage i sociale aktiviteter – fx en samtalegruppe med ligestillede – hvor fokus er på nærvær, samvær og samspil. 

Deltagelse i en samtalegruppe kan desuden være med til at dække behovet for inklusion, trøst og tilknytning og kan føre til motivation for at deltage i andre aktiviteter med ligestillede eller i kommunens rehabiliteringsindsatser. 

Læs mere: 

Hvad vil det sige at få stillet en demensdiagnose? 

Senest opdateret: 15. maj 2019