Kognitive screeningstest og globale vurderingsinstrumenter

Kognitive screeningsinstrumenter finder primært anvendelse i forbindelse med udredning og -diagnostik, mens globale kliniske vurderingsinstrumenter ofte anvendes ved vurdering af behandlingseffekt. I praksis ses dog et vist overlap i anvendelsen.

Screenings- og vurderingsinstrumenter anvendes rutinemæssigt i forbindelse med demensudredning og måling af behandlingseffekt. Der skelnes mellem kognitive screeningsinstrumenter, der har karakter af korte, neuropsykologiske tests eller testbatterier, og globale kliniske vurderingsinstrumenter, der tilstræber en vurdering af demensgrad eller en stadieinddeling af forløbet ved demensudvikling.

Kognitive screeningsinstrumenter

.

Globale vurderingsinstrumenter

Præsentationerne er struktureret ensartet og indeholder så vidt muligt oplysninger om tidsforbrug, anvendelse, adgang til testmateriale, copyright, eventuel dansk version, en beskrivelse af instrumentets opbygning og indhold, normer (herunder indflydelse fra alder og uddannelse), dokumentation for måleegenskaber (herunder reliabilitet og validitet) samt henvisning til nogle af de væsentligste videnskabelige artikler om instrumentet.

Det har ikke været formålet at foretage en egentlig kvalitetsvurdering af instrumenterne eller at anbefale nogle instrumenter frem for andre, men derimod at bidrage til at give klinikere og forskere indenfor demensområdet et kvalificeret beslutningsgrundlag for udvælgelse af instrumenter.

Om screenings- og vurderingsinstrumenter

Der eksisterer internationalt mere end 60 forskellige kognitive screeningsinstrumenter og globale kliniske vurderingsinstrumenter, hvoraf mange er mere eller mindre ukendte i Danmark og andre må betragtes som forældede. I Danmark er de hyppigst anvendte kognitive  screeningsinstrumenter formentlig Mini-Mental State Examination (MMSE), urskivetesten og Alzheimer's Disease Assessment Scale - Cognitive Section (ADAS-Cog), men der findes en lang række alternativer.

Vi har forsøgt at udvælge instrumenter, der allerede anvendes i Danmark eller som vurderes at have et potentiale for anvendelse fremover. Der er således langt fra tale om en komplet oversigt. Flertallet af instrumenterne tilstræber en vurdering af flere kognitive funktionsområder, men enkelte - som FAB eller AQT - fokuserer på specifikke kognitive funktioner.

For en mere omfattende oversigt over instrumenter og metoder til vurdering af demens henvises til Horsted & Christiansen (2004a; 2004c), hvor også instrumenter til vurdering af ADL-funktioner, adfærdsmæssige og psykologiske symptomer, omsorgsbyrde samt livskvalitet gennemgås med vægt på de psykometriske aspekter. Hvis man savner oplysninger om betydningen af de psykometriske begreber (reliabilitet, validitet, m.v.), er der hjælp at hente i f.eks. Horsted & Christiansen (2004b).

En særdeles omfattende, men knap så detaljeret oversigt over vurderingsinstrumenter foreligger i Burns (2004).