SkipNavigation

Instrumenter til screening af depression

I forbindelse med demensudredning anvendes ofte redskaber til screening og rating af depression.

I Danmark er nogle af de hyppigst anvendte depressionsredskaber indenfor demensområdet formentlig Geriatrisk Depressionsskala (GDS), Neuropsychiatric Inventory (NPI), Beck Depression Inventory (BDI, BDI-II), Major Depression Inventory (MDI), Hamilton Depressionsskala (HAM-D) og Cornell Scale for Depression in Dementia (CSDD), om end der findes flere andre. Der er således ikke tale om en komplet oversigt.

Som det fremgår af nedenstående skema er instrumenterne forskellige med hensyn til formål (screening for depression eller psykopatologi i bredere forstand, graduering af depression), målgruppe (ældre, ældre med demens, voksne uden demens) samt med hensyn til hvem, der foretager ratingen (interviewbaseret eller selvrating).

Navn Formål Målgruppe Type
GDS screening for depression ældre selvrating
CSDD screening for depression ældre med demens interviewbaseret
NPI screening for psykopatologi  inkl. depression ældre med demens interviewbaseret
HAM-D graduering af depression voksne uden demens interviewbaseret
BDI, BDI-II screening for depression
(+ graduering)
13-80 år (uden demens) selvrating
MADRS graduering af depression
(+ screening)
voksne uden demens interviewbaseret
MDI screening for depression
(+ graduering)
voksne uden demens selvrating

Præsentationerne er struktureret ensartet og indeholder så vidt muligt oplysninger om tidsforbrug, anvendelse, adgang til materiale, copyright, dansk version, en beskrivelse af instrumentets opbygning og indhold, dokumentation for måleegenskaber (herunder reliabilitet og validitet) samt de mest relevante litteraturreferencer. Endvidere præsenteres oplysninger om 'normer' for instrumenterne - dels forstået som data baseret på undersøgelse af personer uden depression og dels som dokumentation for scoreintervaller som hjælp til at vurdere sværhedsgraden af depression,

Det har ikke været formålet at foretage en egentlig kvalitetsvurdering af instrumenterne eller at anbefale nogle instrumenter frem for andre, men derimod at bidrage til at give klinikere og forskere indenfor demensområdet et kvalificeret beslutningsgrundlag for udvælgelse af instrumenter. Takket være en gerontopsykiatrisk forskergruppe med tilknytning til bl.a. Psykiatrisk Center Nordsjælland (Alex Kørner, Lise Lauritzen, m.fl.) foreligger der en dansk validering af tre redskaber (GDS, CSDD og NPI) specifikt udviklet til vurdering af depression hos ældre eller demente.

For en mere omfattende, men mindre detaljeret, oversigt over til screenings- og ratinginstrumenter til depression (og anden psykopatologi) hos ældre henvises til f.eks. Burns (2004). For en detaljeret gennemgang af rating skalaer for affektive lidelser, der anvendes i Danmark, henvises til Bech (2005).

Referencer:

Bech, P., Licht, R. W., Stage, K. B., Abildgaard, W., Bech-Andersen, G., Søndergaard, S. et al. (2005). Rating scales for affektive lidelser Hillerød: Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus Hillerød.
Burns, A., Lawlor, B., & Craig, S. (2004). Assessment Scales in Old Age Psychiatry. (2nd ed.) London: Martin Dunitz, Taylor & Francis Group.
målebånd

Få en introduktion til sensitivitet, specificitet, area under the curve (AUC), likelihood ratio og prædiktiv validitet.

specialistkursus.jpg

For læger og neuropsykologer

Specialistkursus for speciallæger i neurologi, geriatri og psykiatri samt neuropsykologer, som arbejder med patienter med kognitive forstyrrelser.