En arbejdsgruppe nedsat af the National Institute on Aging (NIA) og Alzheimer's Association (AA) offentliggjorde i maj 2011 forslag til forskningskriterier for præklinisk Alzheimers sygdom.
Arbejdsgruppen understreger, at
forskningskriterierne for præklinisk Alzheimers
sygdom ikke kan anvendes klinisk-diagnostisk, men alene er
udformet til anvendelse i forbindelse med forskningsprojekter.
Forskningskriterierne er baseret på en opfattelse af
Alzheimers sygdom som en sygdom, der har en meget lang præklinisk
fase, hvor begyndende patologiske forandringer i hjernen kan
påvises ved hjælp af biologiske markører, men hvor pågældende er
uden symptomer på kognitiv svækkelse eller demens. Den
prækliniske fase menes at begynde mindst 10 år før de første
symptomer på demens dukker op.
På baggrund
af evidens fra kohorteundersøgelser af personer både med og uden
genetiske risikofaktorer for Alzheimers sygdom antages det, at
ophobning af beta-amyloid (Aβ), eller fasen med cerebral
amyloidose, udgør en af de tidligste målbare faser af Alzheimer.
Aβ-ophobningen finder sted flere år før nogen form for kognitive
symptomer.
Det antages
endvidere, at positive biomarkører for Aβ-ophobning hos klinisk
raske ældre måske har betydning for senere udvikling af kliniske
symptomer på Alzheimers sygdom - især hvis også andre biomarkører
for patologiske processer knyttet til Alzheimer er positive (tau,
FDG-PET, atrofi ved strukturel MR-scanning). Der er imidlertid også
en del personer med positive biomarkører for Alzheimers sygdom, der
aldrig når at udvikle symptomer på Alzheimer, men forbliver
kognitivt intakte.
Da
præklinisk Alzheimers sygdom indtil videre ikke har status af en
diagnose, ligger terminologien ikke helt fast. Alternative
betegnelser som 'asymptomatisk', 'præsymptomatisk', 'latent' eller
'prodromal' Alzheimer er blevet foreslået.
Forslag til faseopdeling af
præklinisk Alzheimers sygdom til forskningsbrug
Fase 1:
Asymptomatisk cerebral amyloidose
En eller
flere biomarkør for cerebral ophobning af Aβ er positive, mens en
eller flere biomarkører for neuronal skade (tau, FDG-PET, atrofi
ved strukturel MR-scanning) er negative, og der er ingen tegn på
diskret kognitiv forringelse.
Fase 2:
Asymptomatisk amyloidose + evidens for neuronal skade opstået
senere i sygdomsforløbet
En eller
flere biomarkør for både cerebral ophobning af Aβ og for neuronal
skade senere i sygdomsforløbet er positive, men der er endnu ingen
tegn på diskret kognitiv forringelse.
Fase 3: Asymptomatisk
amyloidose + evidens for 'senere' neuronal skade + diskret
kognitiv/adfærdsmæssig forringelse
En eller
flere biomarkør for både cerebral ophobning af Aβ og for neuronal
skade er positive, og der er endvidere diskrete tegn på kognitiv
forringelse, der ikke opfylder de formelle kriterier for mild cognitive impairment
(MCI; let kognitiv svækkelse). Det drejer sig om en ganske let
afvigelse fra det habituelle kognitive funktionsniveau, der ikke på
påvirker funktionsevnen i hverdagen og/eller en let forringet
præstation på f.eks. krævende tests for episodisk hukommelse.
Psykometrisk set ligger præstationen dog stadig indenfor
normalområdet.
Download pdf med forskningskriterier for præklinisk Alzheimers
sygdom.
Sperling, R. A., Aisen, P. S., Beckett, L. A., Bennett, D. A.,
Craft, S., Fagan, A. M. et al. (2011). Toward defining the
preclinical stages of Alzheimer's disease: recommendations from the
National Institute on Aging-Alzheimer's Association workgroups on
diagnostic guidelines for Alzheimer's disease. Alzheimers.Dement., 7,
280-292