Demensdiagnostik er et område præget af hastig faglig udvikling. Der findes to overordnede diagnostiske klassifikationssystemer af relevans for demensområdet.
- WHO's International Statistical Classification of Diseases
and Related Health Problems 10. revision (ICD-10).
ICD-kriterierne er formuleret både i en klinisk udgave med
beskrivende præg (Clinical description and diagnostic
guidelines; 1992) og i en forskningsudgave med en højere grad
af operationalisering (Diagnostic criteria for research;
1993)
- The American Psychiatric Association's Diagnostic and
Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR; 2000)
Ud over de diagnosekriterier, man finder i ICD-10 og DSM-IV-TR,
anvendes også såkaldte forskningskriterier og konsensuskriterier.
Nationalt
Videnscenter for Demens udgav i 2009 en samlet oversigt over
diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme.
I 2011 lancerede tre internationale arbejdsgrupper nedsat af
the National Institute on Aging (NIA) og Alzheimer's
Association (AA) reviderede diagnosekriterier for henholdsvis
demens, Alzheimers
sygdom og
mild cognitive impairment (MCI; let kognitiv svækkelse).
En af arbejdsgrupperne formulerede endvidere et forslag til
forskningskriterier for såkaldt præklinisk Alzheimers sygdom -
det vil sige den helt tidlige fase af sygdommen, hvor begyndende
sygdomsforandringer i hjernen alene kan påvises ved hjælp af
biologiske markører.