Denne vejledning i god praksis er udviklet af den britiske Alzheimerforening (Alzheimer’s Society) i samarbejde med en engelsk ekspertgruppe af førende klinikere inden for demensområdet.
Vejledningen har til formål at stille evidensbaseret støtte,
rådgivning og redskaber til rådighed for et bredt udsnit af
personale i sundhedssektoren og ældreplejen, som arbejder med
mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer.
Vejledningen er udformet som et praktisk og informativt redskab
med vægt på alternativer til farmakologisk behandling. Vejledningen
er oversat og bearbejdet til dansk af Nationalt Videnscenter for
Demens.
Materialet i denne vejledning er tiltænkt alle personalegrupper
undtagen ansatte i det akutte hospitalsmiljø. Vi håber, at det vil
være til inspiration for praktikere i plejemiljøer, hvor dette
aspekt af klinisk praksis vil få stadig mere opmærksomhed.
Der findes aktuelt ingen officielle danske vejledninger på
området. Sundhedsstyrelsen planlægger at udarbejde nationale
retningslinjer for diagnostik, behandling og pleje af demens som
led i den nationale handlingsplan for demensindsatsen. Nationalt
Videnscenter for Demens har i mellemtiden valgt at oversætte og
tilpasse denne
vejledning skrevet af britiske eksperter.
Vurdering af den rette pleje og behandling til mennesker med
demens skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes behov, og
ordination og seponering af medicin skal altid drøftes med lægen.
Denne oversatte engelske vejledning er tænkt som inspiration.
Hent
publikationen "Bedre behandling og pleje af mennesker med demens
med adfærdsmæssige og psykiske symptomer".