Kurset er for dig, der står i det vanskelige omsorgsarbejde og som i hverdagen møder beboere, hvor det kan være svært at samarbejde omkring plejen.

Tema:
På kurset arbejdes med at forstå beboeren med svær demens, hvordan
beboerens behov kan imødekommes, og hvordan rammerne for det gode
liv kan skabes.
Der tages afsæt i viden om demenssygdomme og kognitive
funktionstab, personcentreret omsorg, omgivelsernes indflydelse og
forskellige metoder i plejen og omsorgen.
Formål:
At deltagerne tilegner sig viden om de konsekvenser en
demenssygdom har for beboeren og får forståelse for forskellige
metoder og redskaber til at arbejde endnu mere målrettet med pleje
og omsorg.
Form:
Kurset forløber over to forskudte dage, og der lægges op til at
deltagerne i den mellemliggende periode arbejder med konkrete
problemstillinger i deres daglige arbejde. Der veksles mellem
oplæg, cases og eksempler fra deltagernes egen hverdag.
Del II afholdes onsdag den 2. maj. Der udsendes
særskilt program for Del II.
Målgruppe:
Sundhedsfaglige medarbejdere, som arbejder med pleje og omsorg af
mennesker med demens i plejeboliger, fx social- og sundhedshjælpere
og assistenter.
Deltagerantal: Minimum 15 - maksimum 25.
Undervisere:
Sygeplejerske Kim Pontoppidan, Demenskonsulenterne,
København
Specialergoterapeut i Gerontologi, Soc. D. Karen Tannebæk,
Nationalt Videnscenter for Demens, København
Pris: kr. 1.995,00
Kurset afholdes også i Esbjerg senere på
året.