Til forsiden

Fysisk aktivitet og motion

Fysisk aktivitet midt i og sent i livet er ifølge befolkningsundersøgelser statistisk set associeret med nedsat risiko for senere udvikling af demens og kognitiv svækkelse. Det er imidlertid uklart, om sammenhængen er udtryk for, at fysisk aktivitet har en beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse, eller at mennesker bliver mindre fysisk aktive i årene op til en demenssygdom og at sammenhængen derved er udtryk for omvendt kausalitet.

Siden årtusindeskiftet er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og risiko for udvikling af kognitiv svækkelse eller demens. Flertallet af studierne er baseret på ældre deltagere med observationsperioder mellem 9 og 26 år. Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i otte oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2009-2019.

Oversigtsartikler og meta-analyser vedrørende sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognitiv svækkelse eller demens

 

Emne
Studietyper
Antal studier i review
Reference
Alzheimers sygdom
Befolkningsundersøgelser, kliniske forsøg, dyreforsøg
24
Rolland 2009
Neurodegenerativ sygdom
Prospektive kohortestudier
16
Hamer 2009
Vaskulær demens
Prospektive kohortestudier
24
Aarsland 2010
Kognitiv svækkelse
Prospektive kohortestudier
15
Sofi 2011
Kognitiv svækkelse
Prospektive kohortestudier
21
Morgan 2012
Kognitiv svækkelse og demens
Kohorte- og tværsnitsstudier
28
Beydoun 2014
Alzheimers sygdom
Prospektive kohortestudier
9
Beckett 2015
Demens og Alzheimers sygdom
 
Prospektive kohortestudier
16
Kivimäki 2019

 

Alzheimers sygdom

Fire meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. Tre meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Den fjerde og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for Alzheimers sygdom ved opfølgningsperioder kortere end 10 år. Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan forklares ved, at der i løbet af den prækliniske eller prodromale fase af Alzheimers sygdom sker en afmatning i det fysiske aktivitetsniveau, men ikke at fysisk inaktivitet i sig selv øger risikoen for sygdommen – også kaldet omvendt kausalitet.

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for Alzheimers sygdom

Antal studier i analyse
Deltagerantal
Risikoestimat
95 % konfidens-interval
Reference
6
13.771
Hazard ratio 0,55
0,36-0,84
Hamer 2009
8
 
Risiko ratio 0,58
0,49-0,70
Beydoun 2014
9
20.326
Risiko ratio 0,61
0,52-0,73
Beckett 2015

 

Demens generelt

Tre meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. To meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af demens generelt (all-cause dementia). Den tredje og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for demens ved opfølgningsperioder kortere end 10 år. Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan ligesom for Alzheimers sygdom forklares ved omvendt kausalitet

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for demens generelt

Antal studier i analyse
Deltagerantal
Risikoestimat
95 % konfidens-interval
Reference
11
23.168
Hazard ratio 0,72
0,60-0,86
Hamer 2009
16
 
Effektstørrelse 0,78
0,65-0,94
Morgan 2012

 

Vaskulær demens

En meta-analyse af fem prospektive befolkningsundersøgelser viser, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af vaskulær demens.

Meta-analyse af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for vaskulær demens

Antal studier i analyse
Deltagerantal
Risikoestimat
95 % konfidens-interval
Reference
5
10.482
Odds ratio 0,62
0,42-0,92
Aarsland 2010

 

Kognitiv svækkelse

To meta-analyser af fremadrettede befolkningsundersøgelser finder samstemmende, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af kognitiv svækkelse (cognitive decline/impairment). Den ene meta-analyse skelner mellem to niveauer af fysisk aktivitet i hverdagen (høj aktivitet; lav-moderat aktivitet), men som det fremgår af resultaterne, er begge associeret med betydeligt nedsat risiko for kognitiv svækkelse. Der er en tendens til, at studier med kort opfølgning (3 år) finder større beskyttende effekt end studier med lang opfølgning (6-16 år).

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for kognitiv svækkelse

Antal studier i analyse
Deltagerantal
Risikoestimat
95 % konfidens-interval
Reference
15
33.816
Høj fysisk aktivitet: hazard ratio 0,62
0,54-0,70
Sofi 2011
Lav-moderat fysisk aktivitet: hazard ratio 0,65
0,57-0,75
9
 
Effektstørrelse 0,66
0,52-0,85
Morgan 2012

 

Hvordan påvirker fysisk aktivitet risikoen for demens?

Fysisk aktivitet har generelt en gavnlig virkning på bl.a. blodtryk, body mass index (BMI), kolesterolniveau i blodet og reguleringen af blodsukker, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom. Da risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og mange demenssygdomme (især vaskulær demens) overlapper, er det sandsynligt, at fysisk aktivitet bidrager til at mindske risikoen for demens via nogle af de samme biologiske mekanismer.

Fysisk aktivitet menes at have en gavnlig virkning på blodforsyningen i form af bedre forgrening af blodkar (vaskularisering) og blodgennemstrømning (perfusion), hvilket også kommer hjernen til gavn. Ved fysisk aktivitet udskiller musklerne en slags vækstfaktor (brain derived neurotrophic factor; BDNF), der menes både at beskytte neuronerne og at stimulere dannelsen af ny neuroner i bl.a. hippocampus.

(Opdateret maj 2019)

Rolland Y, Abellan van Kan G, Vellas B. Physical activity and Alzheimer's disease: from prevention to therapeutic perspectives. J Am Med Dir Assoc. 2008;9(6):390-405.


Hamer M, Chida Y. Physical activity and risk of neurodegenerative disease: a systematic review of prospective evidence. PsycholMed. 2009;39(1):3-11.


Aarsland D, Sardahaee FS, Anderssen S, Ballard C, Alzheimer's Society Systematic Review g. Is physical activity a potential preventive factor for vascular dementia? A systematic review. Aging Ment Health. 2010;14(4):386-95.


Sofi F, Valecchi D, Bacci D, Abbate R, Gensini GF, Casini A, et al. Physical activity and risk of cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Journal of internal medicine. 2011;269(1):107-17.


Morgan GS, Gallacher J, Bayer A, Fish M, Ebrahim S, Ben-Shlomo Y. Physical activity in middle-age and dementia in later life: findings from a prospective cohort of men in Caerphilly, South Wales and a meta-analysis. Journal of Alzheimer's disease : JAD. 2012;31(3):569-80.


Beydoun MA, Beydoun HA, Gamaldo AA, Teel A, Zonderman AB, Wang Y. Epidemiologic studies of modifiable factors associated with cognition and dementia: systematic review and meta-analysis. BMC public health. 2014;14:643.


Prince M, Albanese E, Guerchet M, Prina M. World Alzheimer Report 2014. Dementia and risk reduction: An analysis of protective and modifiable factors. London: Alzheimer's Disease International; 2014.


Beckett MW, Ardern CI, Rotondi MA. A meta-analysis of prospective studies on the role of physical activity and the prevention of Alzheimer's disease in older adults. BMC geriatrics. 2015;15:9.


Angevaren M, Aufdemkampe G, Verhaar HJ, Aleman A, Vanhees L. Physical activity and enhanced fitness to improve cognitive function in older people without known cognitive impairment. Cochrane Database Syst Rev 2008;(3):CD005381.

 

Kivimaki M, Singh-Manoux A, Pentti J, Sabia S, Nyberg ST, Alfredsson L, et al. Physical inactivity, cardiometabolic disease, and risk of dementia: an individual-participant meta-analysis. BMJ. 2019;365:l1495

Senest opdateret: 28. maj 2019