Betændelseshæmmende og smertestillende midler

Nonsteroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) er betændelseshæmmende og smertestillende midler, der især anvendes til behandling af gigt. NSAID-midler opdeles i nonspecifikke cyclooxygenase (COX) hæmmere (fx acetylsalicylsyre og ibuprofen) og rene COX-2 hæmmere (fx celecoxib).

Befolkningsundersøgelser

Resultater fra befolkningsundersøgelser, der har set på sammenhængen mellem brug af NSAID-midler og risiko for udvikling af Alzheimers sygdom senere i livet, er sammenfattet i fire oversigtsartikler og meta-analyser, som er publiceret i perioden 2003-2015.

Systematiske reviews og meta-analyser vedrørende NSAID-midler og risiko for Alzheimer

Befolkningsundersøgelserne indikerer stort set samstemmende, at behandling med NSAID-midler – uanset hvilken type, der anvendes – er associeret med signifikant nedsat risiko for Alzheimers sygdom.

Udvalgte meta-analyser af sammenhængen mellem behandling med NSAID og risiko for Alzheimer

Ifølge den seneste meta-analyse fra 2015 er den mulige beskyttende virkning af NSAID-midler knyttet til varigheden af behandlingen. Således er langvarig (≥2 år) NSAID-behandling forbundet med en væsentligt større nedsættelse af risikoen for Alzheimers sygdom end kortvarig behandling (<2 år).

Kliniske forsøg

Der foreligger kun få randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT), der belyser sammenhængen mellem brugen af NSAID-midler og risikoen for senere udvikling af Alzheimers sygdom.

Det såkaldte Alzheimer’s Disease Anti-inflammatory Prevention Trial (ADAPT) har givet modstridende resultater. I perioden 2001-2004 blev 2.528 ældre med mulig arveligt betinget risiko for Alzheimers sygdom inkluderet i forsøget, hvor den mulige forebyggende virkning af celecoxib (en COX-2 hæmmer) og naproxen (nonspecifik COX-hæmmer) blev afprøvet.

Foreløbige resultater viste en ikke-signifikant tendens til øget risiko for Alzheimers sygdom ved behandling med NSAID-midler, hvorimod et opfølgningsstudie 2-3 år efter randomiseringen tydede på nedsat risiko for Alzheimer. I 2013 viste yderligere et opfølgningsstudie ingen forskel på risikoen for Alzheimer ved brug af NSAID-midler efter ca. 10 år sammenlignet med placebo. Der sås heller ingen forskel i risiko for demens generelt (all-cause dementia).

Kliniske forsøg vedrørende behandling med NSAID til raske ældre med familiær risiko for Alzheimer

Der foreligger to RCT, hvor ældre med mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) blev behandlet med NSAID-midler. Et amerikansk studie med knap 1.500 deltagere, der blev fulgt i op til fire år, viste, at behandling med rofecoxib (en COX-2 hæmmer) var associeret med signifikant øget risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Derimod viste et mindre spansk studie af godt et års varighed, at behandling med triflusal (salicylsyre) var associeret med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimer.

Kliniske forsøg vedrørende behandling med NSAID til MCI-patienter og risiko for Alzheimer

Da de kliniske forsøg vedrørende NSAID og risiko for Alzheimers sygdom er foretaget på ældre mennesker, er det vanskeligt at konkludere, om midlerne kan bruges som forebyggelse af demens. Et stort australsk-amerikansk klinisk forsøg med aspirin (acetylsalicylsyre) til raske ældre, der forventes at inkludere ca. 19.000 deltagere – ASPirin in Reducing Events in the Elderly (ASPREE) – er sat i gang, men der foreligger endnu ingen data.

Alzheimers sygdom

Resultaterne af randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, hvor patienter med Alzheimers sygdom behandles med NSAID-midler, er sammenfattet i et Cochranereview fra 2012 og en meta-analyse fra 2015. De kliniske forsøg viser, at hverken behandling med acetylsalicylsyre, nonspecifikke COX-hæmmere eller rene COX-2 hæmmere, har indflydelse på udviklingen i det kognitive funktionsniveau hos patienter med Alzheimer.

(Opdateret september 2016)