Til forsiden

Teknologiske hjælpemidler

Formålet med hjælpemidler er at støtte og fremme personen med demens' aktiviteter i hverdagen samt fastholde et vist funktionsniveau. Hjælpemidler anvendes til at kompensere for forskellige former for funktionsnedsættelse. I forbindelse med demens drejer det sig især om hjælpemidler, der kan afhjælpe eller kompensere for svækkelse af kognitive funktioner som f.eks. hukommelse, stedsans eller orientering.

Hjælpemidler kan bidrage til at opretholde personen med demens' selvstændighed og handlemuligheder samt eventuelt medvirke til at udsætte indflytning på plejehjem. De kan lette hverdagen og udvide mulighederne for at fortsætte aktiviteter som f.eks. at anvende telefonen til at kontakte familie og venner eller at færdes ude på egen hånd. Hjælpemidler kan også bidrage til mindske belastningen for de pårørende og skabe større tryghed, f.eks. når personen med demens er alene hjemme.

På grund af den kognitive svækkelse kan det være svært at introducere hjælpemidler for mennesker med demens. Det er ofte en fordel, at hjælpemidler anskaffes og introduceres i de tidlige faser af sygdommen, hvor personen med demens har mulighed for at forstå og vænne sig til dem. Jo længere man kommer hen i sygdomsforløbet, jo sværere bliver det at introducere ny hjælpemidler. Omvendt kan hjælpemidler, som personen allerede er fortrolig med, ofte anvendes langt hen i sygdomsforløbet.

Hvad er hjælpemidler?

I Serviceloven skelnes mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Det er et produkts almindelige udbredelse, som afgør om det regnes som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode:

  • hjælpemidler er produkter fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
  • forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed

Forbrugsgoder er således produkter, der kan købes i almindelig handel og indgår i et normalt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller TV-apparat. Der er en egenbetaling på forbrugsgoder, medmindre det udelukkende er borgerens 'handicap', som begrunder behovet for forbrugsgodet.

Læs mere om bestemmelserne for hjælpemidler og forbrugsgoder i Serviceloven § 112, § 113 og § 116.

Forskellige typer hjælpemidler

Hjælpemidler til personer med demens sigter på at kompensere for problemer med f.eks. hukommelse, orientering eller varetagelse af egen sikkerhed. Udviklingen på hjælpemiddelområdet går hurtigt, og der kommer hele tiden nye og bedre produkter på markedet. Hjælpemiddelbasen har udarbejdet en oversigt over relevante produkter for personer med demens. Oversigten opdateres løbende.

Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning gennemførte i perioden 2006 til 2008 det såkaldte Vær Tryg-projekt, hvor man afprøvede en række teknologiske hjælpemidler og systemer, der har til formål at øge livskvaliteten hos borgere med kognitiv svækkelse og demens.

Hjælpemidler til personer med demens kan opdeles i:

  • elektroniske kalendere
  • hjælpemidler som understøtter hukommelsen
  • hjælpemidler til kognitiv behandling
  • hjælpemidler til registrering af faresituationer
  • kalendere og huskesystemer som software
  • mobile tryghedsalarmer
  • mobile tryghedsalarmer med pejlemulighed
  • mobile tryghedsalarmer med positionsbestemmelse (GPS)
  • stationære tryghedsalarmer med tovejs tale
  • tryghedsalarmer med automatisk aktivering ved udgang fra afgrænset område
  • tryghedsalarmer med envejs kommunikation

Se Hjælpemiddeldatabasens liste over demens-hjælpemidler

Gaedt, L. (2011). Kapitel 16. Teknologiske hjælpemidler. In Forstå demens. 2. udgave (side 193-208). København: Hans Reitzels Forlag

Lilly Jensen, Astrid Elisabeth Andersen, Ingela Månsson, Tuula Hurnasti, Thordis Gudnadottir et al. (2008). Teknik og demens i Norden - Hvordan bruger personer med demens tekniske hjælpemidler?

Senest opdateret: 25. januar 2017