Til forsiden

Valideringsterapi og realitetsorientering

Validering, der kan oversættes ved 'gyldiggørelse', er en metode til at imødekomme og anerkende de følelser, som personen med demens udtrykker. Realitetsorientering drejer sig om at hjælpe personen med demens med at orientere sig i hverdagen.
haender_forstaaelse_web.jpg

Validering

Tankegangen bag valideringsterapi er, at adfærd bærer mening, og fagpersonen anerkender værdien og gyldigheden af personen med demens' oplevelser uden forbehold. Formålet er at øge selvfølelsen, mindske stress, forbedre kommunikationsevnen og øge det almene velbefindende hos personen. Valideringsterapi kan muligvis bidrage til at personalet bliver mere åbent, lydhørt og forstående overfor personen med demens og bedre til at håndtere adfærdsproblemer. Metoden er udviklet af den amerikanske socialarbejder Naomi Feil. 

En randomiseret kontrolleret undersøgelse fra 1997, hvor valideringsterapi sammenlignes med henholdsvis socialt gruppesamvær og almindelig pleje, viser, at valideringsterapi har signifikant bedre effekt mod udvikling af depressive symptomer end de to øvrige metoder. Studiet viser dog ingen effekt af valideringsterapi mod urolig adfærd. Et Cochrane-review fra 2003 konkluderer på baggrund af tre randomiserede kontrollerede undersøgelser med i alt 116 deltagere, at evidensgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at drage nogen konklusioner vedrørende en eventuel effekt af validering på psykiske symptomer eller adfærd.

Realitetsorientering

Realitetsorientering sigter mod at styrke orientering i tid, sted og personlige data eventuelt suppleret med mere almen og aktuel paratviden. Målgruppen er personer med let til middelsvær demens, og metoden anvendes både i grupper og individuelt. Der er eksempler på, at realitetsorientering kan opleves krænkende, hvis metoden anvendes mekanisk og uden respekt for personen med demens' integritet. Metoden egner sig ikke til personer med svær demens.

En systematisk litteraturoversigt fra 2004 med fokus på let demens konkluderede på baggrund af to små, kontrollerede, ikke-randomiserede studier fra Italien, at realitetsorientering har en signifikant positiv effekt på det kognitive funktionsniveau målt med MMSE.

En anden systematisk litteraturoversigt fra 2005 med fokus på psykiske symptomer ved demens fandt på baggrund af fem mindre undersøgelser, hvoraf to var randomiserede kontrollerede studier ingen eller ganske begrænset evidens for, at realitetsorientering skulle have effekt på symptomer som apati, depression eller aggression. En medicinsk teknologivurdering (MTV-rapport) udarbejdet af det svenske udvalg for medicinsk evaluering (SBU) i 2008 fandt en mulig positiv effekt af realitetsorientering på kognition og adfærd.

Senest opdateret: 01. december 2016