Til forsiden

Reminiscens

Reminiscensmetoden er en af de mest udbredte indenfor demensomsorg og kan oversættes ved 'mindelse' eller 'genklang'. Reminiscens drejer sig om at tale om livserfaringer, dele minder med andre mennesker og snakke om fortiden.
skrivemaksine_reminiscens_1200x800.jpg

Reminiscens går ud på at stimulere deltagernes erindringer og følelsesliv ved at diskutere tidligere aktiviteter, begivenheder og oplevelser. Som støtte for behandlingen anvendes ofte midler som fotografier, inventar, musik eller optagelser fra verden af i går. Behandlingen foregår typisk i mindre grupper - eventuelt med deltagelse af pårørende. Formålet med reminiscens er at styrke personen med demens' identitet, integritet og følelse af kontinuitet. Metoden kan anvendes både i grupper og individuelt. Reminiscens menes at kunne anvendes i alle faser af demensforløbet.

Virker reminiscens?

Forskningen i effekten af reminiscens antyder gavnlig virkning på kognition, stemningsleje og praktisk funktionsniveau. I undersøgelser, hvor pårørende deltager i behandlingen, ses også en signifikant reduktion i disses oplevelse af psykisk belastning. Kvaliteten af forskningen er blandet, og evidensstyrken er generelt lav.

Et Cochrane-review fra 2005 fandt på baggrund af fire randomiserede kontrollerede studier fra perioden 1987-2004, at evidensgrundlaget for reminiscens er inkonklusivt. Resultaterne virker lovende, men der er tale om relativt små undersøgelser af blandet kvalitet. En systematisk litteraturgennemgang fra 2010 baseret på fem randomiserede studier fra perioden 2004 – 2008, hvor af ét også indgår i det omtalte Cochrane-review, anfører at flertallet af undersøgelserne ikke finder signifikante virkninger på psykiske symptomer eller kognition.

Se trailer for dokumentarfilmen 'Genkendelsens Glæde'

Læs Sundhedsstyrelsens tema om reminiscens

Senest opdateret: 23. september 2016