Til forsiden

Personcentreret omsorg

Når man yder personcentreret omsorg, sætter man personen i centrum fremfor sygdommen. Det bygger på en omsorgsfilosofi, som har vist sig at virke godt. Læs her om Tom Kitwoods teori og Dawn Brookers VIPS-model for implementering af personcentreret omsorg.   
Plejehjem_2015_tomas_bertelsen1200px.jpg

Personcentreret omsorg kan:

  • bidrage til at øge tryghed, trivsel og velvære hos personer med demens
  • bidrage til at øge den personlige integritet, selvstændighed og initiativ
  • modvirke uro
  • forebygge behovet for antipsykotisk medicin hos mennesker med demens (1)

Personcentreret omsorg bygger på et værdigrundlag og en omsorgsfilosofi, der lægger vægt på menneskers grundlæggende psykologiske behov. Det handler om at møde det enkelte menneske, der hvor han eller hun er - og det handler om at forstå symptomer og adfærd ud fra personens perspektiv. Personcentreret omsorg forudsætter en individuel tilgang med afsæt i personens livshistorie og værdighed samt fokus på de gode resultater.

De grundlæggende psykologiske behov

Den engelske psykolog og professor Tom Kitwood forskede i demenspleje og udviklede et værdigrundlag og en omsorgsfilosofi. Hans arbejde har inspireret mange til at arbejde med en ny kultur i demensplejen.

Tom Kitwood udviklede desuden et vurderingsinstrument Dementia Care Mapping (DCM) (2) som er baseret på personcentreret omsorg. DCM kan anvendes til at tydeliggøre kvaliteten i relationerne og omsorgen og kan fungere som metode til at implementere personcentreret omsorg.

I hans arbejde, lagde han vægt på seks psykologiske behov, som er væsentlige hos alle mennesker:

Kærlighed: ubetinget accept og empati.
Trøst: at personen har brug for tryghed, varme og nærhed.
Identitet: er forbundet med at vide, hvem man er og have en tilknytning til fortiden.
Tilknytning: at knytte bånd, forbindelser og relationer til andre. At opleve tryghed og tillid i relationen, så man har nogen at gå til i fx vanskelige situationer.
Meningsfuld beskæftigelse: at deltage i eget liv på en måde, så man bruger sine evner og kræfter og oplever, at der brug for en, og at man har noget at stå op til.
Inklusion: at være en del af et socialt fællesskab og føle sig accepteret.

Mennesker med demens har behov for at få støtte til at opfylde disse universelle behov. De er med andre ord betingelsen for at kunne eksistere og trives som menneske.

VIPS-modellen

I dag er personcenteret omsorg udbredt som teoretisk grundlag både i Danmark og i mange andre lande. Og det er en omsorgsfilosofi, som mange arbejder videre med både i praksis og teoretisk. Blandt andet har psykolog og professor Dawn Brooker udviklet den såkaldte VIPS-model til implementering og vedligeholdelse af personcentreret omsorg. (3)

Ifølge Dawn Brookers VIPS-model omfatter personcentreret omsorg fire hovedelementer:

V: Et værdigrundlag som anerkender menneskets absolutte værdi uafhængig af alder eller mental formåen.
I: En individuel tilgang som lægger vægt på det unikke i hvert enkelt menneske
P: Evnen til at se verden fra personens perspektiv
S: Etablering af et støttende socialt miljø som dækker personens psykologiske behov

Forskning i personcentreret omsorg

Forskning i Norge (4) har vist, at anvendelsen af VIPS-modellen i plejeboliger har signifikant gavnlig effekt på forekomsten af depressive symptomer – og at både VIPS-modellen og Dementia Care Mapping har signifikant gavnlig effekt på uro og psykotiske symptomer blandt beboerne.

Derudover peger forskning på bestemte ledelsesforhold, der har betydning for kvaliteten af omsorgen, og som er afgørende for, om implementering af personcentreret omsorg lykkes. (4)

  • Lederen bør fremstå som en person med administrativ og professionel autoritet
  • Bemandingen bør være over minimumsgrænsen
  • Boligenhederne skal være tilstrækkeligt små
  • Der skal være nærhed mellem medarbejderen og lederen

Personcentreret omsorg indebærer, at man som personale:

  • værdsætter personen med demens, som et unikt og ligeværdigt menneske trods de mentale svigt
  • tilrettelægger en individuel pleje og behandling, som tager udgangspunkt i det særlige ved hvert enkelt menneske
  • forsøger at forstå, hvad der er bedst for personen med demens ud fra pågældendes perspektiv
  • værner om personens selvbestemmelse, rettigheder og mulighed for medbestemmelse
  • ser personen med demens som en aktiv samarbejdspartner
  • tilstræber at involvere personens sociale netværk i plejen og omsorgen
  • forsøger at etablere en personlig relation til mennesket med demens
  • skaber et støttende miljø omkring personen

Personcentreret omsorg er en holdning, en tilgang eller en forståelsesramme, som gennemsyrer tilgangen til personer med demens. Personcentreret omsorg kræver derfor også træning. Man kan ikke forvente, at tilgangen eller holdningen ligger på rygraden med det samme. Omvendt er det ikke noget, der tager ekstra tid. I det øjeblik, hvor det er indarbejdet, kan man opleve, at tilgangen skaber et bedre samarbejde med personen med demens, og at man undgår en lang række konflikter. 

 

Reference:

(1) Fossey J, Ballard C, Jaszczak E, James I, Alder N, Jacoby R, et al. Effect of an enhanced psychosocial care on antipsycotic use in nursing home residents with severe dementia: cluster randomised trial. BMJ 2006 Apr 1; 332(7544):756-61.
(2) Kitwood et al. ”Towards a theory of dementia care mapping”, 1992
(3) Brooker D. “What is person-centered care in dementia? Reviews in Clinical Gerontology” 2004; 13:215-22
(4) Rokstad AM, Rosvik J, Kirkevold O et al. The effect of person-centred dementia care to prevent agitation and other neropsychiatric symptoms and enhance quality of life in nursing home patients: a 10-month Randomized Controlled Trial. In Dementia and Geriatric Cognitive Disorders 2013
Rosvik J, Engdal K, Kirkevold O. Factors to make the VIPS practice model more effective in the treatment of neuropsychiatric symptoms in nursing home residents with dementia. In Dementia and Geriatric Cognitive Disorders 2014.
Rosvik J, Kirkevold M, Engedal K et al. A model for using the VIPS framework for person-centred care for persons with dementia in nursing homes: a qualitative evaluative study. International Journal of Older Peple Nursing 6, 227-236

LITTERATUR OM EMNET:

Personcentreret demensomsorg - veien til bedre tjenester. Dawn Brooker
 

Adfærdsproblemer i ældreplejen. Elvén, Agger, og Ljungmann


En revurdering af demens - personen kommer i første række. Tom Kitwood 


Caring for Aged Dementia Care Resident Study (CADRES) of person-centred care, dementia-care mapping, and usual care in dementia: a cluster-randomised trial. Chenoweth L, King MT, Jeon YH, Brodaty H, Stein-Parbury J, Norman R, et al. Lancet Neurol 2009 Apr;8(4):317-25.


Effect of enhanced psychosocial care on antipsychotic use in nursing home residents with severe dementia: cluster randomised trial. Fossey J, Ballard C, Juszczak E, James I, Alder N, Jacoby R, et al. BMJ 2006 Apr 1;332(7544):756-61.

Senest opdateret: 16. januar 2018