Til forsiden

Vurdering af smerter

Den primære risikofaktor for både demens og smerter er øget alder. Mennesker med demens rammes i mindst lige så høj grad som andre ældre af sygdomme, som medfører smerter. Endvidere har personer med demens øget risiko for fald. Der er stor risiko for underdiagnosticering af smerter hos patienter med demens, og det er dokumenteret, at de ikke modtager tilstrækkelig behandling for deres smerter (1).

Smerter medfører generelt en dårligere livskvalitet og kan påvirke personen med demens både psykisk og fysisk. Der er påvist en sammenhæng mellem smerter og øget hyppighed af depression og urolig adfærd hos patienter med Alzheimers sygdom.

Smerter kan også have andre konsekvenser

Konsekvenser af ubehandlede smerter (2;2):

Fysiske Psykiske
Problemer med at gå Depression
Agitation Aggression/urolig adfærd
Dårlig appetit Social isolation
Dårlig søvn Deltager i færre aktiviteter

Vurdering af, hvorvidt mennesker med demens har smerter, er ofte en vanskelig opgave, idet de kognitive forstyrrelser bl.a. medfører problemer med at kommunikere smerter og ubehag til pårørende og plejepersonale. Undersøgelser har vist, at patienter med mild til moderat demens er i stand til at give pålidelige smertevurderinger vha. enkle smertevurderingsskalaer ('smerte-termometer' og 'ansigts- smerteskala'), men dette er mere usikkert hos mennesker med svær demens (4).

Eksempel på 'ansigtssmerteskala'. Tak til Holmegårdsparken

Illustration: Eksempel på 'ansigtssmerteskala'. Tak til Holmegårdsparken.

Følgende simple tiltag kan gøre det nemmere at vurdere, hvorvidt personen med demens har ondt:

  • Optag en komplet smerteanamnese fra patient eller pårørende
    • tag selvrapporteret smerte alvorligt
  • Spørg direkte
    • brug synonymer for smerter - f.eks. 'ømhed', 'ubehag', m.m.
    • giv patienten tid til at svare
  • Led efter mulige årsager til smerter
  • Observér patienten for adfærd som kunne indikere smerter.
  • Revurder løbende
    • efter behandling med smertestillende medicin
    • hvis der sker ændringer

På plejehjemmet Holmegårdsparkens hjemmeside kan man finde en oversat udgave af Bettina Husebøs smerteobservationsskema.

Referencer:

1)Scherder E, Herr K, Pickering G, Gibson S, Benedetti F, Lautenbacher S. Pain in dementia. Pain 2009 Oct;145(3):276-8.

 

2) Shega J, Emanuel L, Vargish L, Levine SK, Bursch H, Herr K, et al. Pain in persons with dementia: complex, common, and challenging. J Pain 2007 May;8(5):373-8.

 

3) Snow AL, Chandler JF, Kunik ME, Davila JA, Balasubramanyam V, Steele AB, et al. Self-reported pain in persons with dementia predicts subsequent decreased psychosocial functioning. Am J Geriatr Psychiatry 2009 Oct;17(10):873-80.

 

4) Chibnall JT, Tait RC. Pain assessment in cognitively impaired and unimpaired older adults: a comparison of four scales. Pain 2001 May;92(1-2):173-86.

 

5) Bjoro K, Herr K. Assessment of pain in the nonverbal or cognitively impaired older adult. Clin Geriatr Med 2008 May;24(2):237-62, vi.

Senest opdateret: 26. september 2016