Til forsiden

Pleje og omsorg i livets sidste fase

Mennesker med demens har samme behov for palliativ pleje i livets slutfase som andre ældre.

Den palliative pleje til personer med demens skal som andre palliative plejeforløb rumme forskellige muligheder for individuel tilpasning - f.eks. mulighed for åben indlæggelse, plejevederlag, særlige hjælpemidler eller samarbejde med præst.

Palliativ pleje har til formål at bedre livskvaliteten for patienter og deres pårørende i mødet med de problemer, som livstruende sygdom og død medfører. I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er god palliativ pleje karakteriseret ved:

  • at lindre smerte og andre pinefulde symptomer
  • at bekræfte livet og opfatte døden som en naturlig proces
  • hverken at forsøge at fremskynde eller udsætte døden
  • at integrere de psykosociale og åndelige aspekter af patientplejen
  • at støtte patienten i at leve så aktivt som muligt frem til døden
  • at støtte de pårørende under patientens sygdom, herunder deres sorgarbejde
  • ud fra en tværfaglig indstilling at imødekomme patientens og de pårørendes behov (inklusive sorgterapi, hvis det er relevant)
  • at fremme livskvalitet samt påvirke sygdomsforløbet positivt
  • at kunne anvendes allerede tidligt i sygdomsforløbet i kombination med livsforlængende behandlinger som f.eks. kemo- eller stråleterapi. Palliativ pleje bør endvidere indeholde de undersøgelser, der er nødvendige for bedre at forstå og håndtere alvorlige kliniske komplikationer

Smerter, lungebetændelse, angst og åndenød forekommer ofte i livets slutfase. Det er vigtigt, at disse problemer opdages og behandles. Behandlingen af symptomer og smerter hos mennesker med demens adskiller sig ikke fra behandling af andre ældre i livets slutfase. Sondemadning medfører flere risici end fordele ved behandling af personer med demens i livets slutfase og bør ikke anvendes.

Fravalg af livsforlængende behandling

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Vejledningen præciserer den handlepligt og det behandlingsmæssige ansvar, som det sundhedsfaglige personale har med hensyn til forsøg på genoplivning og anden livsforlængende behandling. Endvidere præciseres rammerne for patienternes selvbestemmelsesret på dette område. 

Det fremgår bl.a., at der kan ske helt eller delvis fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, i tilfælde af at en borger er svært invalideret eller permanent vegetativ (punkt 4.2.b). Det drejer sig for eksempel om borgere, der er fuldstændig ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt.

 

 

Senest opdateret: 26. september 2016