Til forsiden

Måltider og ernæring

Fælles måltider og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten.
måltid_web.jpg

Personer med middelsvær til svær demens kan have behov for hjælp til spisning. De kan have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. De kan også have en række symptomer fra mundhulen, der gør det vanskeligt at spise.

I dagtilbud og demensboliger er det vigtigt, at spisemiljøet virker hjemligt, og at måltider indtages i mindre grupper.

Individuelt tilpasset støtte

Støtte ved måltider tager udgangspunkt i personen med demens' individuelle problemer, ressourcer og motivation. Problemer med at spise kan f.eks. skyldes apraksi eller visuel agnosi, hvilket stiller krav om forskellige former for støtte.

Individuelt tilpasset støtte kan f.eks. bestå i berøring, opmuntring, demonstration af hvordan man skal gøre, mimik, igangsætning, guidning, m.v. Det kan også være relevant at give personen med demens mulighed for selv at tage maden og give vedkommende tilstrækkeligt med tid til at spise i ro og mag. Bomiljøet kan tilpasses med f.eks. anvendelse af kontrastfarver ved borddækningen, og der bør tages hensyn til kulturelle og religiøse forhold vedrørende kost og spisevaner.

Underernæring

Risiko for underernæring kan vurderes ved hjælp af regelmæssig kontrol af vægt, BMI (body mass index), vægttab og vægtudvikling. Det er ikke muligt at pege på en bestemt metode som det bedste udgangspunkt for at forbedre personen med demens' evne til at spise. I stedet drejer det sig om flere forskellige tiltag, der sammen kan bidrage til et bedre indtag af kost. Men det drejer sig også om at skabe en atmosfære omkring måltidet, hvor personen med demens føler sig tryg, sikker og godt tilpas.

I tilfælde af underernæring kan kalorieindtaget øges ved hjælp af f.eks. energiberigede fødevarer og drikke, ekstra mellemmåltider og tilpasning af madens konsistens. Også ernæringsdrikke kan bidrage til at øge kalorieindtaget.Socialstyrelsen udgav i 2012 et idékatalog med ideer til gode måltider i plejeboliger og i ældres eget hjem. Idékataloget kan downloades her.

Europæiske klinisk retningslinje

Forskningen vedrørende ernæring og kost til personer med demens er systematisk gennemgået af en arbejdsgruppe under The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN). Arbejdsgruppen, der bestod af læger, diætister og andre ernæringskyndige har samlet en række konkrete, evidensbaserede anbefalinger i en europæiske klinisk retningslinje:

The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN) sammensatte for et par år siden en arbejdsgruppe bestående af læger, diætister og andre ernæringskyndige, der gennemgik den foreliggende forskning vedrørende kost og ernæring til personer med demens. Arbejdet mundede ud i en række konkrete, evidensbaserede anbefalinger.

Ekspertgruppen anbefaler, at personer med demens:

  • Screenes for fejl- og underernæring. Tegn på fejl- eller underernæring bør udredes nærmere.
  • Bliver udredt for specifikke årsager til fejl- og underernæring (fx andre sygdomme).
  • Regelmæssigt bliver vejet og at vægten registreres.
  • Får individuelt tilpasset mad, der tager hensyn til personens spisevaner og præferencer.
  • Indtager måltider i en hyggelig og hjemlig ramme.
  • Nødes og støttes til at få nok at spise og drikke.

Ekspertgruppen anbefaler:

  • At omsorgsgivere får grundlæggende viden om ernæringsproblemer ved demens og mulige løsninger.
  • At anvende ernæringstilskud (oral nutritional supplements) med henblik på at forbedre ernæringstilstanden.
  • At beslutninger vedrørende enteral/parenteral ernæring til personer med demens altid træffes individuelt under hensyntagen til prognosen og personens ønsker.
  • Sondeernæring i en begrænset periode til personer med let eller middelsvær demens med henblik på at komme igennem en krisesituation med tydeligt utilstrækkelig indtagelse af mad og drikke via munden - såfremt problemet skyldes en potentielt reversibel tilstand.
  • Parenteral tilførsel af væske i en begrænset periode med utilstrækkelig væskeindtagelse med henblik på at komme igennem en krisesituation.

Ekspertgruppen anbefaler ikke:

  • Systematisk anvendelse af appetitstimulerende midler (fx cannabispræparater). 
  • Specifikke kost- og/eller vitamintilskud (fx omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer, sporstoffer). 
  • Ernæringstilskud eller særligt berigede fødevarer (medical / functional foods) med henblik på at bedre det kognitive funktionsniveau eller undgå yderligere kognitiv svækkelse.

Ekspertgruppen fraråder:

  • Diæter og kure, der begrænser, hvad personen med demens må spise.
  • Sondeernæring til personer med svær demens.
  • Enteral/parenteral ernæring og tilførsel af væske i den terminale fase.

En mere detaljeret gennemgang af anbefalingerne og deres evidensgrundlag kan læses i ESPENS kliniske retningslinje publiceret i fagtidsskriftet Clinicial Nutrition.

 

Senest opdateret: 01. juni 2017