Til forsiden

Måltider og ernæring

Fælles måltider og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten.
måltid_web.jpg

Personer med middelsvær til svær demens kan have behov for hjælp til spisning. De kan have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. De kan også have en række symptomer fra mundhulen, der gør det vanskeligt at spise.

I dagtilbud og demensboliger er det vigtigt, at spisemiljøet virker hjemligt, og at måltider indtages i mindre grupper.

Individuelt tilpasset støtte

Støtte ved måltider tager udgangspunkt i personen med demens' individuelle problemer, ressourcer og motivation. Problemer med at spise kan f.eks. skyldes apraksi eller visuel agnosi, hvilket stiller krav om forskellige former for støtte.

Individuelt tilpasset støtte kan f.eks. bestå i berøring, opmuntring, demonstration af hvordan man skal gøre, mimik, igangsætning, guidning, m.v. Det kan også være relevant at give personen med demens mulighed for selv at tage maden og give vedkommende tilstrækkeligt med tid til at spise i ro og mag. Bomiljøet kan tilpasses med f.eks. anvendelse af kontrastfarver ved borddækningen, og der bør tages hensyn til kulturelle og religiøse forhold vedrørende kost og spisevaner.

Underernæring

Risiko for underernæring kan vurderes ved hjælp af regelmæssig kontrol af vægt, BMI (body mass index), vægttab og vægtudvikling. Det er ikke muligt at pege på en bestemt metode som det bedste udgangspunkt for at forbedre personen med demens' evne til at spise. I stedet drejer det sig om flere forskellige tiltag, der sammen kan bidrage til et bedre indtag af kost. Men det drejer sig også om at skabe en atmosfære omkring måltidet, hvor personen med demens føler sig tryg, sikker og godt tilpas.

I tilfælde af underernæring kan kalorieindtaget øges ved hjælp af f.eks. energiberigede fødevarer og drikke, ekstra mellemmåltider og tilpasning af madens konsistens. Også ernæringsdrikke kan bidrage til at øge kalorieindtaget.

Fordele ved tiltag vedrørende måltider og ernæring:

En række tiltag kan bidrage til at forbedre livskvaliteten og nedsætte risikoen for vægttab, lavt kalorieindtag, underernæring og følgesygdomme hertil. Det drejer sig bl.a. om:

  • struktureret vurdering af evnen til at spise
  • individuelt tilpasset hjælp ved måltider
  • tilstrækkelig tid til at spise i ro og mag
  • mindske sansestimuli i bomiljø og borddækning
  • hensyn til kulturelle og religiøse forhold
  • vurdering af risiko for underernæring
  • øgning af kalorieindtaget i tilfælde af underernæring

Socialstyrelsen udgav i 2012 et idékatalog med ideer til gode måltider i plejeboliger og i ældres eget hjem. Idékataloget kan downloades her.

Dokumentation

Forskningen vedrørende en eventuel effekt af tiltag vedrørende spisning, madning og ernæring for personer med demens er systematisk gennemgået i en MTV-rapport udarbejdet af det svenske udvalg for medicinsk evaluering (SBU)(1). Af de to studier, der levede op til kvalitetskravene, viste det ene ikke nogen ændring i deltagernes vægt, mens det andet viste en øgning af vægten.

Resumé af SBU's gennemgang af forskningen vedrørende spisning, madning og ernæring (2):

Studier Resultater Studiekvalitet

Et case-control studie
 

Et ikke-randomiseret kontrolleret studie

Ingen ændring i deltagernes vægt.
 

Vægtøgning, men ingen påvirkningaf kognitive funktioner og ADL

Middel eller høj.


Lav men acceptabel

Referencer:

1) Dementia - Caring, ethics, ethnical and economical aspects. A systematic review. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering; 2008.

 

2) Demens: Ikke-farmakologiske interventioner - en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; 2010.

Senest opdateret: 03. oktober 2016