Til forsiden

Delir - årsager, behandling og forebyggelse

Delir (organisk delirum eller delir ved somatisk sygdom) er en alvorlig hjernepåvirkning, der opstår pludseligt over få timer til få dage forårsaget af fysisk sygdom eller medicin.  Ældre mennesker og mennesker med demens har øget risiko for delir. Læs her om årsager, forebyggelse og behandling af delir. 

Symptomer på delir

Symptomer på delir svinger over døgnet og forværres ofte i aften- og nattetimerne. Tilstanden kan vare fra få dage til uger og måneder.

Symptomer: 

  • svingende grad af bevidsthedsplumring, det vil sige, at personen i perioder har svært ved at orientere sig i tid og sted og har vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed 

  • forstyrrelser i døgnrytmen

  • uro eller apati 

  • eventuelt psykoselignende symptomer 

Forekomst

Delir forekommer hyppigt hos akut syge og ældre, indlagte patienter. På intensivafsnit menes op imod 4 ud 5 patienter at udvikle delir, mens det blandt døende drejer sig om imod 9 ud af 10.

Delir forekommer også ofte hos beboere i plejebolig. Hyppigheden af delir er betydeligt større, hvis personen i forvejen har en hjernesygdom som fx demens.

Delir øger markant risikoen for længerevarende kognitive problemer, funktionstab og død.  

Delir og demens

Undersøgelser viser, at delir kan sætte fart i demensudviklingen hos patienter med demens. Man ved også, at ældre, der udvikler delir, har øget risiko for udvikling af demens.

Årsager

Delir skyldes formodentligt en inflammationstilstand i hjernen, men det er endnu ikke helt klarlagt. Den udløsende årsag til delir er altid fysisk sygdom, som fx urinvejsinfektion eller lungebetændelse, kropslig ubalance som væskemangel eller bivirkninger ved medicin.

Forebyggelse og behandling af delir

Forebyggelse og behandling af delir er oftest sammenfaldende. Vigtigst er det, at tilstanden hurtigt identificeres, og at man finder og behandler udløsende fysiske årsager. 

Herudover er det afgørende at skabe ro og tryghed om patienten. 

Find den udløsende årsag

Det er vigtigt at finde den udløsende årsag til delir. En læge bør gennemgå medicinlisten med henblik på, om den indeholder medicin, som kan udløse delir. Der bør altid tages en urinprøve, da urinvejsinfektioner er en hyppig udløsende årsag. I samråd med læge bør man også få taget blodprøver for at undersøge, om personen med delir har en infektion, forstyrrelser i kroppens saltbalance, dårlig nyre- og leverfunktion, lav blodprocent, lavt eller højt blodsukker osv.

Hvis udløsende årsag ikke findes ved disse undersøgelser, må man evt. supplere med yderligere undersøgelser som lumbalpunktur og CT-scanning af hjernen.  

Inddrag pårørende eller plejepersonale

Pårørende, hjemmepleje eller andre, som kender personen, kan give vigtige oplysninger om personens tidligere kognitive funktionsniveau og ADL-funktion, medicinstatus (inkl. håndkøbsmedicin), debut og udvikling af symptomerne, tidligere episoder med delir, misbrug, fald mv. Derfor er det vigtigt at inddrage oplysninger fra personens daglige netværk. 

Screeningsredskaber

I Danmark anvender man oftest én af to validerede psykometriske screeningsredskaber, nemlig CAM (Confusion and Assessment Method) eller b-CAM (Brief Confusion and Assessment Method). I følge Sundhedsstyrelsen er det god praksis at overvej at screene risikopatienter med et psykometrisk værktøj. 

Læs mere om screeningsværktøjer i Sundhedsstyrelsens national klinisk retningslinje 

Behov for øget plejeindsats

Det er afgørende at skabe ro og tryghed om patienten, da stress formodentligt kan forværre tilstanden. Selvom personen normalt er i stand til at klare sig selv, er det som regel nødvendigt med en øget plejeindsats. Hvis personen ikke får hjælp og støtte, kan det medføre en forlængelse af den delirøse tilstand.

Det er vigtigt, at man stiler mod at genetablere en naturlig døgnrytme med aktivitet om dagen og søvn om natten. Mobilisering og let fysisk aktivitet i dagtimerne, tilpasset den enkeltes kognitive formåen og tilstand, vil hjælpe personen til bedre nattesøvn.

Skab ro og tryghed: 

  • Sørg for tæt personalekontakt, men vær så få nye personaler omkring personen som muligt. 

  • Hjælp og støt personen med at få dækket basale behov som fx mad, drikke, toiletbesøg, personlig hygiejne, mobilisering.

  • Inddrag om muligt pårørende, som kan være med til at skabe ro og tryghed for personen med delir.

  • Tilpas kommunikationen med personens kognitive niveau. Brug et enkelt sprog uden for mange valg og informationer.

  • Tilpas sansemæssige stimuli (synsindtryk og lyde) til den enkelte, fx ved hjælp af skærmning. 

  • Sørg for, at personen kan trække sig til et roligt miljø ind i mellem. 

  • Tag stilling til observationsgrad og sørg for - så vidt det er muligt og forsvarligt - at personen sikres ro til at sove. 

National klinisk retningslinje - læs mere:

I Sundhedsstyrelsens National klinisk retningslinje kan man læse mere om forebyggelse og behandling af delir:

National klinisk retningslinje: Forebyggelse og behandling af organisk delirium

Quickguide – forebyggelse og behandling af organisk delirium

Kilder:

Davis DH, Muniz-Terrera G, Keage HA, Stephan BC, Fleming J, Ince PG, et al. Association of Delirium With Cognitive Decline in Late Life: A Neuropathologic Study of 3 Population-Based Cohort Studies. JAMA Psychiatry. 2017 [Epub ahead of print].
 
Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium. København: 2016.
  
Hshieh TT, Yue J, Oh E, Puelle M, Dowal S, Travison T, et al. Effectiveness of multicomponent nonpharmacological delirium interventions: a meta-analysis. JAMA Intern Med. 2015;175(4):512-20.
 
Delirium Makes its Own Mark on Cognitive Decline. Alzforum 3. februar 2017
 
Delirium is seen in one-third of patients in an acute hospital setting. Identification, pharmacologic and non-pharmacologic treatment is inadequate. Jens Nørbæk & Elsebeth Glipstrup. Dan Med J 63/11. November 2016

Senest opdateret: 25. juni 2018